Annonce
Danmark

Pas på feriefælde: 1,5 million danskere risikerer at rejse med ugyldig sygesikring

Kommer man af sted på ferie med et blåt sygesikringskort, der har passeret udløbsdato, risikerer man at ende i en situation, hvor man selv skal lægge mange penge ud. Foto: Andreas Beck/Scanpix
Mange danskere har et blåt sygesikringsbevis, der udløber i 2019. Udbetaling Danmark advarer om, at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis ikke man bestiller et nyt kort, inden man rejser på ferie.

Sygesikring: De fleste har det med - de færreste har nogensinde haft det ude af pungen.

Måske derfor risikerer omkring halvanden million danskere i år at pakke kufferten og rejse mod varmere himmelstrøg med et ugyldigt EU-sygesikringskort. Det blå kort blev indført i 2014 og skal fornys hvert femte år. Mens cirka fire millioner danskere har et blåt sygesikringskort, udløber de første to millioner kort således i løbet af 2019, oplyser Udbetaling Danmark. Siden årsskiftet har cirka 550.000 danskere bestilt et nyt kort.

Mette Beck, pressechef i Udbetaling Danmark, advarer om, at det kan udløse ubehagelige situationer, hvis ikke man sørger for at bestille et nyt kort, inden man rejser.

- Er kortet ugyldigt, kommer man til at selv at lægge ud for betalingen, hvis man får brug for sundhedsydelser, siger hun.

Annonce

Det blå sygesikringskort

  • Dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
  • Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Cirka fire millioner danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka to millioner kort udløber i 2019.
  • Kortet kan fornys på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • Børn skal have deres eget kort.
  • Du kan læse om hvilke ydelser, der er dækket i hvilke lande, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
  • Kilde: borger.dk og Udbetaling Danmark

Akut hjælp

Mette Beck forklarer, at man er dækket af sundhedsforsikringen, uanset om man har et gyldigt kort eller ej. Således kan man få sine udgifter dækket, når man kommer hjem. Men et glemt eller ugyldigt kort koster en masse bøvl, og det kan udløse problematiske situationer under ferien.

- Man kan ende i en rigtig skidt situation, for det kan være en betragtelig sum, man kommer til at lægge ud. Man har ikke nødvendigvis mange tusind kroner stående på kontoen eller mulighed for at overtrække et beløb, siger Mette Beck og understreger, at der også vil være sagsbehandlingstid, før man kan få sine penge retur.

I akutte situationer kan man dog ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp. Det kræver, at man har sit NemID på sig.

Ingen garanti

Mette Beck opfordrer til at sætte sig ind i reglerne omkring det blå sygesikringskort, inden man rejser på ferie. Kortet, der gælder i EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er nemlig ikke en 100 procents garanti for, at man kan få alle sundhedsudgifter dækket under sin rejse.

- Hvis du ender i en privat klinik, der ikke hører under det pågældende lands sygesikring, dækker kortet ikke. Det dækker heller ikke hjemtransport ved sygdom og død, og det kan blive dyrt, hvis man eksempelvis skal flyves hjem fra skiferie med et brækket ben, siger hun og gør opmærksom på, at det blå kort dækker efter de regler, der gælder i det land, man rejser til.

Således er det ikke sikkert, at man kan få dækket de samme sundhedsydelser som i Danmark. Af disse grunde opfordrer Udbetaling Danmark til, at man ved siden af det blå bevis tegner en privat forsikring i forbindelse med rejser.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

Danskere i problemer

Det blå sygesikringskort har i løbet af årene skabt problemer for danske turister. Mette Beck forklarer, at man i den ideelle verden kan aflevere kortet til personalet på det sygehus eller i den klinik, hvor man får behandling, hvorefter myndighederne i Danmark og det pågældende land indbyrdes ordner refusionen.

Men flere danskere har oplevet, at det ikke altid går så let. Nogle steder kender personalet ikke til det blå kort, mens andre ikke vil godtage det. På den måde må borgeren alligevel selv have penge op af lommen.

Hvert år udgiver Styrelsen for Patientsikkerhed en årsberetning for international sygesikring. Seneste rapport fra 2017 viser, at styrelsen sidste år modtog knap 4500 ansøgninger om refusion, efter at syge danskere er blevet afkrævet betaling for behandling rundt omkring i Europa. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med 2016.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce