Annonce
Trekantområdet

Passengers Only til fredagsjam

Medlemmerne i Passengers Only har vidt forskellige baggrunde og er fra Storbritannien, Ghana, Togo og Danmark, hvilket man kan høre på musikken og teksterne. PR-foto

Fredericia: Kom til fredagsjam i Tøjhuset fredag 20. september og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Passengers Only, lyder opfordringen i en pressemeddelelse.

Temperaturen stiger et par grader, det glade smil breder sig, og man kan ikke stå stille, når Passengers Only går på scenen og spiller egne numre, der er et godt miks af forskellige genrer, reggae, ska, jazz og soul, som bandet kalder for Reggazz. De har vidt forskellige baggrunde fra Storbritannien, Ghana, Togo og Danmark, hvilket man kan høre på musikken og teksterne, der er en smeltedigel af hvad der rører sig i verden.

De skaber en musikalsk fortælling med verdenen som inspiration, både politisk og kulturelt, hvor publikum oplever både rap, sang og dygtige instrumentalister. Passengers Only åbner fredagsjam med en koncert, og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. På scenen forefindes diverse instrumenter. Passengers Only starter kl. 15, og der er fri entre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce