Annonce
Middelfart

Paw Nielsen forlod budgetforhandlingerne endnu en gang: - Man kan godt prioritere borgerne endnu mere

Tidligere Enhedslisten-mand og nuværende byrådsrepræsentant for Tværpolitisk Anstændighed, Paw Nielsen, begrunder her, hvorfor han ikke er med i budgetforliget. Arkivfoto: Kim Rune
Tværpolitisk Anstændighed valgte at træde ud af budgetforhandlingerne. Paw Nielsen ser gode ting i aftalen, men også grundlæggende mangler.

Nordvestfyn: - Der er mange gode ting i det her. Men man kan godt prioritere borgerne endnu mere, end man gør.

Sådan siger Paw Nielsen, efter hans parti Tværpolitisk Anstændighed fredag trak sig fra budgetforhandlingerne, kort før forliget landede.

Budgetaftalen sender blandt andet 67 millioner ekstra kroner til velfærdsområderne i 2022, så der kommer flere penge til normering i ældreplejen og i daginstitutionerne. Men det kunne altså have været endnu mere, mener Paw Nielsen.

Annonce

- Jeg mener, at man sagtens kunne tage en-to procent af administration- og ledelsesniveauet og bruge på kernevelfærden. Man kunne også kigge på jobcentret. Vi har færre og færre ledige, men har vi tilpasset det i forhold til sagsbehandlere, spørger han og henviser til, at der i august blev ansat to ekstra medarbejdere, som der også er sat penge af til i forliget.

Derudover er der nogle enkelte nedslag, hvor Paw Nielsen heller ikke er tilfreds. For eksempel havde han gerne set, at der blev sat et helt årsværk af til ansættelsen af en borgerrådgiver. I forliget blev der kun sat et halvt årsværk af.

Vil af med puljesystem

Han mener også, at det er forkert, at man har besluttet, at man på socialområdet sparer 300.000 kroner ved at gå over til puljetøj som følge af en ny indkøbsaftale. De ansatte i sektoren har nu deres egne pakker med arbejdstøj, men fremover skal de altså deles om puljer af arbejdsuniformer.

Jeg mener, at man sagtens kunne tage en-to procent af administration- og ledelsesniveauet og bruge på kernevelfærden.

Paw Nielsen, byrådsmedlem, Tværpolitisk Anstændighed

Grundlæggende mener Paw Nielsen også, at hele systemet med at have puljer, som eksempelvis skoler kan søge, når de ønsker at bruge penge på indsatser, er forfejlet. Han mener, at skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre selv skulle have lov at forvalte dem.

- Det mener jeg også i forhold til Folketinget, hvor man laver en ældremilliard og en pulje til minimumsnormeringer. Afsæt i stedet de her penge, og så skal de nok finde ud af det ude kommunerne, og de skal nok finde ud af det ude i de decentrale enheder i kommunerne. Det skal ikke detailstyres. Det er at sætte spørgmålstegn ved, om de decentrale enheder selv kan finde ud af det, siger Paw Nielsen.

Paw Nielsen forlod også budgetforhandlingerne sidste år, hvor han var medlem af Enhedslisten. Dengang skete det, fordi han var imod at sætte 25 millioner ind på kommunens bankbog fremfor at bruge dem på velfærd.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Middelfart For abonnenter

Greve varsler planer om en solcellepark: Har indkaldt naboer til lukket møde

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce