Annonce
Kultur

Penge vækker glæde: Musikteatret opruster på lys og lyd

Hun er en glad teaterfrue. Direktøren for Vejle Musikteater har fået de ansøgte 4,8 millioner kroner til nyt lyd- og lysanlæg, så huset fortsat kan få tag i de store navne. Arkivfoto: Axel Schütt
Vejle Musikteater får de ønskede 4,8 millioner kroner til ny teknik. Det nuværende lyd- og lysanlæg er 17 år gammelt.

Vejle: - Vi er fantastisk glade.

Direktøren for Vejle Musikteater, Mette Kier, havde søgt om i alt 4,8 millioner kroner til nyt anlæg til lyd og lys. De 3,4 millioner skal gå til lydanlæg og resten, 1,4 millioner kroner, går til lysanlæg.

Og nu er pengene på vej: Alle partier i Vejle Byråd står bag torsdagens budgetforlig, hvor der afsættes netop 4,8 millioer kroner til en teknisk opgradering af Vejle Musikteater.

Den nuværende teaterteknik blev købt brugt og har i alt 17 år på bagen.

- Det nuværende anlæg er forældet og lyder ikke godt nok. Det er et spørgsmål om tid og bliver kun dyrere, hvis vi venter. Der sker så meget på det tekniske område, så vi er nødt til at følge med, hvis vi gerne vil have store koncerter og besøg fra Det kongelige Teater, siger Mette Kier.

Hun siger, at ændringen er vigtig og vil give publikum en bedre teateroplevelse. Hvornår udskiftningen af teknikken sker, er ikke afgjort. Nu er penge i hus, og så skal der lægges en plan. Det skal helst gøres i en stille periode for teateret. Det kunne være næste sommer, men Mette Kier så gerne, det blev før.

Annonce

Teater eller ej

Formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K), konstaterer, at det var lidt et spørgmål om, hvorvidt man ville fortsætte med at have et teater i Vejle Kommune eller ej.

- Det er det, vi mangler. Det handler jo om, at vi skal kunne levere teknik, der passer sammen med dét, som de tilrejsende kunstnere kommer med, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Projektfolk fra Aarhus vil omdanne Skovhavegrunden til 141 boliger: Her er deres planer

Annonce