Annonce
Fredericia

Pengene rækker ikke: Svært at se volden for bare træer

Det er svært at se voldanlægget for store træer, som her ved Kongens Bastion. Voldanlægget lever på store dele mere op til tanken om en bypark, som er groet stærkt til. Der bruges godt 1,6 mio. kroner årligt på at driften, og hver en krone vendes for at få mest muligt udført. Fokus er at sikre at Landsoldatpladsen og anlægget omkring Danmarksport og Prinsens Port står helt skarpt. Foto:Peter Leth-Larsen
Bevæger man sig rundt på voldanlægget, er det mange steder svært at fornemme, at det er et fæstningsanlæg. Men hver en krone vendes for at pleje voldanlægget, fastslår voldmester.

Fredericia: Selvsåede kirsebærtræer og gamle kastanjer står tæt på voldskrænterne ved Nørreport. Helt ned til kanten af voldgraven breder den kronede bevoksning sig og skjuler den oprindelige voldstruktur.

Det får voldanlægget til at leve op til tankerne om en bypark, som det blev besluttet i 1917, da voldanlægget blev solgt af forsvaret og købt af Fredericia Kommune. Men bevoksningen har taget overhånd, lyder kritikken fra bl.a. Ole Klottrup i et læserindlæg i Fredericia Dagblad i denne uge.

- Volden er i en sørgeligt ringe stand som kulturminde. På store strækninger kan man slet ikke se voldgraven fra voldkronen. Det er som at gå i en plantage, påpeger Ole Klottrup, som ønsker at krat og mange af de store træer bliver fjernet.

Annonce

Vi gør det så godt, vi kan for de midler, vi har til rådighed. Det handler helt lavpraktisk om, at vi er nødt til at vende hver en krone for at løse opgaven.

Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen, Museerne i Fredericia

Mange er enige

Debatindlægget om byens fysiske tilstand har kastet masser af kommentarer af sig avisens Facebook-side, og langt de fleste bakker op om kritikken om blandt andet fæstningens udseende.

- Jeg er enig, men der lever mange dyr på Fredericia vold. Der er også en del råvildt, de har brug for gemmesteder. Alt krat skal ikke væk, hvis de skal være medbestemmende. Men selvfølgelig skal det passes og styres for ikke at tage overhånd, skriver en.

- Giver dig fuldstændig ret især voldanlæget især fra Nørreport til Kongens Port på nordsiden trænger gevaldigt, meeen der er meget at tage fat på, skriver en anden.

- Meget enig man skal bare gå en tur på volden eller i skovene, påpeger en tredje, mens en anden håber: - At der gøres mere ved at få fæstningen frem i lyset.

Kulturudvalgets voldanlæg

Formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S) lytter gerne til kritikken, men melder hus forbi i forhold til voldanlægget.

- Det er folk fra vej- og parkafdelingen, som udfører opgaverne, men det sker på bestilling af Fredericia Museer, som er placeret under kultur- og fritidsudvalget, siger Christian Bro.

Formand for udvalget Lars Ejby Pedersen (S) er ikke vendt tilbage på en henvendelse om prioritering af driftsmidler til at vedligeholde voldanlægget.

På kultur- og fritidsudvalgets budget står godt 1,6 millioner kroner årligt til at drifte og vedligeholde Fredericias voldanlæg. Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen står for at indgå aftaler og udarbejde plejeplan i samarbejde med Fredericia Kommunes vej- og parkafdeling.

- Vi gør det så godt, vi kan for de midler, vi har til rådighed. Det handler helt lavpraktisk om, at vi er nødt til at vende hver en krone for at løse opgaven, siger han.

Nørreport er et kapitel for sig, som der er ved at blive fundet en løsning på. Den skade, der skete på porten ind mod Nørre Voldgade er udbedret, men der skal stadig findes midler til at renovere porten, som efter Ole Klottrups mening ligner et granatangreb på Balkan. Foto: Peter Leth-Larsen

Skarp prioritering

Plejeplanen er lavet ud fra en prioritering af, hvilke områder som SKAL se skarpe ud.

- Landsoldatpladsen får allermest opmærksomhed. Det skal bare være i orden. Det samme gælder bastionerne omkring Danmarks Port og Prinsens Port. Der går vi ikke på kompromis, siger voldmesteren.

Konsekvensen af den prioritering kan opleves på andre områder af det store voldanlæg.

- Jeg er klar over, at der er dele af voldanlægget, hvor vi er nødt til at spare på ressourcerne, og jeg er da ærgerlig over kritikken. Det rammer vores entreprenørfolk på deres faglighed, for de løser opgaven så godt, de overhovedet kan ud fra de præmisser, der gælder, siger Mikael Holdgaard.

Risikotræer koster

Adskillige gange i de senere år har voldmesteren måtte sende folk ud til presserende opgaver på voldanlægget. Det sker, når det er nødvendigt at fjerne træer, der er ramt af sygdom, og som på nogen måde kan være en risiko for publikum, der færdes på volden.

- Har I en mulighed for at få ekstra midler til den indsats, eller skal pengene tages fra almindeligt vedligehold?

- Vi skal finde pengene ud af de driftsmidler, vi har, siger Mikael Holdgaard.

I de kommende år bliver der øremærket 200.000 kroner årligt direkte til at få fældet risikotræer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce