Annonce
AC Horsens

Peter Therkildsen melder sig klar til premieren

Peter Therkildsen blev testet tirsdag under træningen i AC Horsens og meldt sig klar. Foto: Ole Nielsen.
- Jeg er så klar, som jeg kan blive, sagde den tidligere Næstved-spiller efter tirsdagens test.

Horsens: - Jeg er så klar, som jeg kan blive, sagde den tidligere Næstved-spiller Peter Therkildsen efter tirsdagens test på Langmarksvej.

AC Horsens-træner Bo Henriksen slog sine to træninger tirsdag sammen, så spillerne trænede i to en halv time - og de havde det varmt.

- Alle mand er klar til kampen mod FC Nordsjælland bortset fra Rune Frantzen, sagde Bo Henriksen efter træningen.

Rune Frantzen pådrog sig en ankelskade i træningskampen mod Helsingør, da AC Horsens vandt med 3-1, og han kunne ikke træne i går.

Mikkel Qvist - manden med verdens længste indkast - var med mod AaB forleden og er meldt klar efter sin skade i baglåret, og det samme blev Peter Therkildsen, der blev hjulpet fra banen med en ankelskade i 1-1 kampen mod Hobro.

Jonas Thorsen var tirsdag med til træningen første gang, efter at han vendte hjem til AC Horsens fra tysk fodbold.

- Jeg har deltaget i alle forberedelser i Eintracht Braunschweig, så jeg er klar til at spille på søndag mod FC Nordsjælland, fastslog Jonas Thorsen efter træningen.

Bo Henriksens store hovedpine er centerforsvaret, og han jagter stadig afløseren for Mads Juel, Mathias Nielsen og Søren Reese.

Søren Reese er på vej væk fra FC Midtjylland, hvor han har kontrakt og har også udenlandske tilbud, men han står øverst på AC Horsens' ønskeliste.

Fra Skotland meldes det, at den tidligere AC Horsens-spiller Delphin Tschiembe står uden klub efter 19 kampe for Hamilton Academical, men det er uvist, om Bo Henriksen er interesseret i ham.

Lige nu har Bo Henriksen fem mand til sit midterforsvar Peter Therkildsen, anfører Sivert Nilsen, Mikkel Qvist, Thomas Kortegaard og Malte Kiilerich.

Bo Henriksen er stadig i tænkeboks, men AC Horsens ventes at stille med følgende hold på søndag:

Matej Delac, Peter Nymann, Sivert Heltne Nilsen, Mikkel Qvist, Michael Lumb, Bjarke Jacobsen, Jonas Thorsen, Kasper Junker, Hallur Hansson, Jonas Borring, Nicolai Brock-Madsen.

På bænken: Michael Lansing, Malte Kiilerich, Thomas Kortegaard, Sebastian Avanzini, Peter Therkildsen, Louka Prip, Mathias Madsen, Mathias Præst.

Annonce
Jeg har deltaget i alle forberedelser i Eintracht Braunschweig og er frisk og klar til at spille på søndag.

Jonas Thorsen, hjemvendte AC Horsens-spiller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce