Annonce
Vejle

Tunnel fremfor bro: Pilen peger mod Vejlefjord-tunnel

For et par dage siden var Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lortentzen og det lokale folketingsmedlem Christoffer Melson en tur på Sellerup Strand for at besigtige det område, hvor en eventuel jernbaneforbindelse over fjorden skal placeres - et projekt begge er inderligt imod. Privatfoto
Partierne bag togfondsaftalen fra 2013/14 har stadig jernbaneforbindelsen på tværs af Vejle Fjord på programmet - men sandsynligvis under vandoverfladen. Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er imod uanset hvad.

Vejle: Tunnel fremfor bro.

Efter hvad avisen erfarer, er det status efter de foreløbige forhandlinger mellem fire af de fem partier bag det syv år gamle forlig om togdriften i Danmark. Tunellen skal sende tog på tværs af Vejle Fjord for at skære rejsetiden mellem Aarhus og Odense ned.

Drøftelserne om Togfonden foregår sideløbende med den langt mere omfattende forhandling med alle Folketingets partier om en aftale om fremtidens infrastruktur i Danmark.

Annonce

Regeringen med transportminister Benny Engelbrecht (S) i spidsen har meldt ud, at elementerne i den gamle togfonds-aftale udelukkende skal forhandles med de partier, der i sin tid skrev under nemlig SF, Enhedslisten og radikale (Dansk Folkeparti meldte sig ud af forliget i marts 2019).

Det er i forbindelse med de forhandlinger, at fokus nu ser ud til at være rettet mod en tunnel fremfor en broløsning. Parterne afviser dog, at der indgået en afgørelse. Som SFs transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, svarede i en sms til avisen:

- Du må vente og se, om forligskredsen melder noget ud.

Ikke dyrere end bro

Allerede i forbindelse med miljøredegørelsen stod det klart, at en tunnel kunne blive løsningen på krydsningen af Vejle Fjord. En tunnel kan af gode grunde ikke ses, og derfor vil den ikke rent visuelt genere den smukke og beskyttede natur på nord- og sydsiden af fjorden ved Daugaard og Holtser Hage/Sellerup Strand.

Tunnelen er kun marginalt dyrere end de broløsninger, der er på forhandlingsbordet. Ifølge det oprindelige overslag ville tunnelen koste i omegnen af 5,1 milliarder kroner, mens broerne som udgangspunkt kunne opføres for 4,8 milliarder kroner.


Togfonden er den vigtigste investering i jernbanen i nyere tid, og den skal følges til dørs – både til gavn for klimaet og for de mange tusinde danskere, som hver dag tager toget.

SFs transportordfører Anne Valentina Bethelsen til Altinget i december


Det var ikke mindst overraskende bløde bundforhold, der fordyrede broløsningerne. Og skal broerne have en smukkere udførsel kommer der godt en halv milliard kroner oveni regningen.

Transportminister Benny Engelbrecht har ved de seneste samråd i Folketingets Transportudvalg været flittig til at tale om en  "jernbaneforbindelse på tværs af fjorden". De fleste spørgsmål er gået på en broforbindelse - men ministeren har understreget, at der jo både er bro og tunnel i spil.

Annonce

Venstre: En milliard per sparet minut

Det er især Venstre med de lokale folketingsmedlem Christoffer Melson, Vejle og Troels Lund Poulsen, Hedensted, der har boret i sagen. Venstre er med transportordfører og forhandler Kristian Pihl Lorentzen i spidsen lodret imod tog-genvejen på tværs af fjorden. Og overfor avisen understreger både Christoffer Melson og Kristian Pihl Lorentzen at det i den sammenhæng er ligegyldigt om der satses på bro eller tunnel.

- Det er rystende, hvis regeringen vil bruge skattepenge på den måde. Forbindelsen vil koste en milliard kroner per minut man sparer. De fem milliarder kan bruges langt bedre til andre projekter, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Venstre har netop offentliggjort et alternativt infrastruktur-forslag - og her foreslås det direkte, at droppe planerne om en opgraderet østjysk jernbane inklusiv Vejlefjord-forbindelsen.

Tidligere har byrådene i både Vejle og Hedensted taget afstand fra genvejen på tværs af fjorden og modstanden er også markant fra beboerne i de berørte områder.

Her var der dog en lille åbning på det borgermøde, Vejdirektoratet afviklede i forbindelse med præsentationen af VVM-rapporten i 2017. Var det umuligt at undgå anlægget, foretrak forsamlingen på 200 borgere trods alt en tunnel fremfor en bro.

Mandag i Radio4 Morgen medvirkede Else Rønsholt, der er husejer i Daugård, hvor hun deler hendes tanker, om at den 7-årige trafikkamp kan ende med en togtunnel. Lyt med her. 



Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

GAMLE DAGE

Instrumentmageren og frk. Jessen: Hendes gang blev så mærkeligt let, da hun så ham

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce