Annonce
Erhverv

Pizzakæde lukkede i Danmark: Nu står flere lande for tur

Lucy Nicholson/Reuters
Efter en gennemgang har amerikanske Domino's taget en beslutning om at forlade blandt andet Sverige og Norge.

Tidligere i år lukkede pizzakæden Domino's alle sine forretninger i Danmark, og nu kommer turen til resten af de nordiske markeder.

Efter en gennemgang af markederne, der omfatter Norge, Sverige og Island, har Domino's taget en beslutning om at forlade disse markeder.

Også Schweiz vil der blive sagt farvel til, oplyser den amerikanske pizzakæde i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal.

Ifølge David Wild, der er administrerende direktør for Domino's i Vesteuropa, har økonomien i de fire markeder stabiliseret sig. Men udviklingen er stadig skuffende.

- Hen over de seneste seks uger har vi sammen med eksterne konsulenter gennemgået de fire markeder og fremtidsudsigterne for dem.

- Vi har konkluderet, at selv om de repræsenterer attraktive markeder, så er vi ikke den bedste ejer af disse forretninger.

- Derfor har vi taget en beslutning om at forlade markederne på en ordentlig måde, siger David Wild i en meddelelse.

Beslutningen kommer, efter at Domino's lukkede alle sine danske forretninger i marts i år for siden at sælge de danske aktiviteter til et udenlandsk selskab, som nu driver aktiviteterne videre.

De danske aktiviteter er solgt til australske Domino's Pizza Entreprises, der er franchisetager fra den amerikanske pizzakæde og i forvejen driver omkring 2400 Domino's-forretninger i Australien og flere steder i Europa.

I øjeblikket er der fire Domino's pizzarier i Danmark, mens flere er på vej til at genåbne under det nye ejerskab.

Tidligere har kurator Morten Hans Jakobsen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel fortalt, at Domino's Pizza Entreprises håber at drive 24-25 af de gamle Domino's-forretninger videre.

/ritzau/

Annonce
Meddelelse fra Domino''s
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce