Annonce
Erhverv

Pizzeria og hus rives ned: Nu forvandles stedet til skolegård

"Byens Take Away" lå tidligere på Sjællandsgade 60, inden bygningen blev overtaget af Fredericia Realskole. Arkivfoto: Katrine Jensen

I sommer købte Fredericia Realskole en pizzeriabygning og nogle lejeboliger. Nu skal de rives ned, så skolegården udvides.

Fredericia: I sommer købte Fredericia Realskole to ejendomme i Sjællandsgade, og nu er privatskolen klar til næste skridt.

- Planen er, at de skal rives ned, og det er vi ved at indhente tilbud på, siger skoleleder Pernille Aarøe Petersen.

I nummer 60 lå der tidligere et pizzeria, og der er også en grund bag huset. I nummer 58 er et byhus, hvor der har været lejemål.

- Nedrivningen sker ikke med henblik på at opføre noget nyt. I første omgang kan man forestille sig, at der kommer et hegn omkring området bagefter. Området ligger lige op til vores skolegård, som vi dermed kan udvide, siger skolelederen.

Annonce

Planen er, at de skal rives ned, og det er vi ved at indhente tilbud på.

Skoleleder Pernille Aarøe Petersen

Små bygninger

Da privatskolen i sommer havde købt naboejendommene, fortalte bestyrelsesformand Morten Seehausen, at der ikke var planer om udvidelse af skolen, men at købet gav mulighed for at bygge til eller bygge om på længere sigt.

Nu har skolen vurderet, at bygningerne ikke er brugbare, som de er.

- De er ikke bygget til at drive skole i. Det er de ikke regulære nok til, og det er forholdsvist små bygninger, siger Pernille Aarøe Petersen.

Hun håber, at det nye område kan stå klar i løbet af dette skoleår.

Ejeren af Byens Take Away, Ahmet Cetinkaya, valgte efter salget at flytte pizzeriaet til Middelfart, hvor han åbnede 31. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

Live: Får FHK point

Annonce