Annonce
Fredericia

Planlagt renovering af historisk kro er i gang: - Ordrebøgerne blev gabende tomme fra den ene dag til den anden

Stilladser, stiger og lange træbrædder sætter sit præg på Kryb-i-Ly Kro. De kommende måneder bliver stråtaget, vinduer og kviste udskiftet. Foto: Søren Gylling
Allerede da hotelkæden Danske Hoteller A/S købte Kryb-i-Ly Kro sidste år, var der planer om at lave en større istandsættelse. Den er sat i gang nu, så både det stråtækte tag, vinduer og en del af hovedhusets murværk bliver fornyet.
Annonce

Taulov: Det hele var skemalagt, og kontrakten var underskrevet, men én ting var der ikke taget højde for. Som så meget andet kom forårets coronaudbrud og efterfølgende nedlukning i vejen for renoveringen af Kryb-i-Ly Kro.

Istandsættelen havde ellers været planlagt, siden hotelkæden Danske Hoteller A/S købte Kryb-i-Ly Kro i juli sidste år, fortæller regionsdirektør Hanne Degn. Efter et par måneders tilløb er der nu fuld gang i arbejdet.

Udenfor vidner flere stilladser og håndværkere om udskiftningen af det stråtækte tag på hovedbygning. Ligeledes skal dele af træværket, vinduer og murværket også udskiftes. I stedet for et forårsprojekt, gik arbejdet i gang i slutningen af august. Det bliver ligeledes udført i to etaper i stedet for på en gang.


Vi vil gerne vise, at vi bevarer bygningerne, og at vi også vedligeholder dem og ikke bare har fokus på, at købe en butik, som vi skal tjene penge på

Hanne Degn, regionsdirektør Danske Hoteller A/S


- Vi anede ikke, hvad der ville ske, og på et tidspunkt i marts blev ordrebøgerne gabende tomme fra den ene dag til den anden. I driftsudvalget havde vi en masse møder, og vi var nødt til at sige, at alt skulle stoppes, husker Hanne Degn.

Annonce

Corona har kostet på bundlinjen

Kryb-i-Ly var helt lukket i omkring to måneder, men siden genåbningen er der både ude og inde ved at komme gang i den historiske kro igen.

Regionsdirektør Hanne Degn glæder sig over, at ejerne bag Kryb-i-Ly Kro, Danske Hoteller A/S, har haft mulighed for at sætte penge af til renoveringsprojektet trods et forår, der påvirkede omsætningen negativt.  Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

- Vi har masser af konfirmationer lige nu. Der må vi erkendte, at det har været sådan lidt specielt, at vi skal invitere konfirmationsgæster indenfor under et stillads, men vi håber, at folk kan se, at det er, fordi vi vil det bedste for stedet. Det er heldigvis også det, de giver udtryk for, siger Hanne Degn.

Regionsdirektøren fortæller, at renoveringen var nødvendig og blandt hotelkædens vigtigste. Dels for at forhindre risikoen for fugtskader, dels er der en vis signalværdi, mener hun. For godt nok har forårets nedlukning kostet både omsætning og indtjening, men i løbet af sommeren stod det klart, at påvirkningerne ikke var værre, end at der godt kunne sættes gang i ombygningen.

- Vi vil gerne vise, at vi bevarer bygningerne, og at vi også vedligeholder dem og ikke bare har fokus på, at købe en butik, som vi skal tjene penge på. Det skal vi også på lang sigt, men det er også vigtigt, at vi viser, at vi tænker dybere end bare omsætning. Det skal se pænt og respektabelt ud.

Også indvendigt kan renovering ses. - Der har været lidt fugtindtræning, og der komme nye kviste, som bliver lavet helt i bund, fortæller Hanne Degn fra Danske Hoteller A/S. Foto: Søren Gylling
Annonce

Vil invitere de lokale indenfor

Allerede før coronatiden var en del af Danske Hotellers koncept blevet flettet sammen med Kryb-i-Ly, men arbejdet er endnu ikke færdiggjort. I øjeblikket lægges de sidste linjer på det endelige koncept.

- Vi er godt på vej, men det ligger ikke færdigt endnu. Det er ikke nogen hemmelighed, at kroen har haft en turbulent tid, og derfor er det vigtigt, at vi ved, at den her gamle landevejskro kan det og det, og at vi så også kan leve op til det, siger Hanne Degn.

Når hele istandsættelsen er færdiggjort, vil kroen invitere de lokale indenfor.

- Vi nåede aldrig at komme ud til lokalbefolkningen. Mange har måske ikke været indenfor i gennem mange år, fordi de har en ide om, at det er for fint, for dyrt eller noget tredje, siger Hanne Degn.

Første del af renovering forventes at være færdiggjort inden jul, mens anden del påbegyndes og færdiggøres næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce