Annonce
Fredericia

Plejehjems-ansatte træder frem: Vi kan ikke genkende historien om dårligt arbejdsmiljø

Cathe Poulsen (til venstre) og flere andre ansatte er trætte af de negative historier om Ulleruphus. I en snak med Fredericia Dagblad fortæller de, at den nye ledelse på stedet lytter til medarbejderne. Foto: Søren Gylling
På det seneste har der været flere historier om dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse på plejehjemmet Ulleruphus. - Vi kan ikke nikke genkendende til billedet, lyder det fra en gruppe ansatte, som føler, de bliver fremstillet i et forkert lys. Problemerne lå tilbage i 2020, men et lederskifte har skabt store forandringer, lyder det fra dem.

Fredericia: Artikler om et dårligt arbejdsmiljø og en hård ledelse på plejehjemmet Ulleruphus viser et helt forkert billede af forholdene.

Sådan lyder det fra en gruppe ansatte fra Ulleruphus, der har taget kontakt til Fredericia Dagblad. Rundt om bordet sidder 11 ansatte: Sosu-personale fra dag- og aftenhold, elever og fra administrationen, som ønsker at blive hørt i debatten.

- Vi kan slet ikke nikke genkendende til de historier om dårligt arbejdsmiljø og en dårlig ledelse. Vi har fået en god ledelse, som overtog huset her i december, siger social- og sundhedshjælper Cathe Poulsen Jensen, der oplyser, at de også taler på vegne af nattevagterne.

Annonce

Er ikke utrygge mere

Historierne om arbejdsmiljøet på Ulleruphus blev blandt andet til på baggrund af kilder, der ønskede at være anonyme. Byrådsmedlem Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti har blandt andet talt med anonyme medarbejder og fik taget situationen op ved et teamsmøde i senior- og handicapudvalget.

På Ulleruphus er der - rundt om bordet - enighed om, at arbejdsmiljøet i dag er rigtigt godt. Men der var problemer i 2020 under den tidligere ledelse.

- Vi føler os ikke utrygge mere. Det er trygt at gå på arbejde igen, siger Lone Kristensen, der er ansat som husassistent.

I omtalen af Ulleruphus bliver det fremstillet som om, der stadig er store problemer med arbejdsmiljøet, mener Cathe Poulsen Jensen, som også er tillidsrepræsentant på Ulleruphus. Men medarbejderne roser ledelsen for at tage hånd om de problemer, der har været. Blandt andet med coaching og forløb i mindre grupper.

- Vi har en ledelse, der lytter til, hvad medarbejderne siger, lyder det fra Cathe Poulsen Jensen.

Annonce

Bedre planlægning

Som eksempel nævner Dorthe Madsen, at ledelsen var lydhør, da medarbejderne på et tidspunkt efterlyste flere vikarer til at dække vagterne.

Gitte Kristensen kommer ind på planlægningen af arbejdstid:

- Før i tiden var alle tvunget til blandede vagter. Men nu er der lyttet til, at alle ikke længere skal have det. Det har folk med familier svært ved at få til at hænge sammen, siger Gitte Kristensen.

Lene Ravn, som er sosuhjælper, blev sidste år fyret efter en periode, hvor hun havde haft ondt i armen og havde stress.

- Jeg var væk i noget tid, men blev shanghajet til at komme tilbage af den nye leder. Jeg har mærket en stor forandring, og jeg synes, vi er gode til at samarbejde, siger Lene Ravn, som arbejder på aftenhold.

11 af medarbejderne på Ulleruphus vil gerne give deres version af, hvordan det går på plejehjemmet. Foto: Søren Gylling
Annonce

Hvorfor har ingen spurgt os?

Men selvom alle rundt om bordet altså er glade for forandringerne, er der stadig ansatte, som anonymt har vist utilfredshed. Cathe Poulsen Jensen er utilfreds med, at ingen har spurgt dem. Og hun stiller sig gerne frem med navn.

- Jeg kan se, at Susanne Eilersen (DF’s byrådsmedlem, red.) har snakket med nogle medarbejdere. Derefter vil hun have gjort noget ved det dårlige arbejdsmiljø. Men hvad med at spørge ind til andre medarbejdere? Hvorfor hører man kun én side af sagen, siger Cathe Poulsen Jensen, som føler, at sagen bruges politisk.


Jeg har mærket en stor forandring, og jeg synes, vi er gode til at samarbejde

Lene Ravn


- De bruger det til at sige, at vi nu skal have en whistleblowerordning. Men det er slet ikke det, det drejer sig om. Det handler om, at vi skal have det godt med at gå på arbejde, siger Cathe Poulsen Jensen.

Annonce

Velkomne til at tage fat i mig

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen er glad for at høre, at der arbejdes med arbejdsmiljøet Ulleruphus. Da hun talte med de utilfredse medarbejdere fra plejehjemmet, var det medarbejderne, der tog kontakt.

- Men jeg må ikke gå ud og kontakte medarbejdere, for eksempel på et plejehjem. Rent juridisk må jeg ikke gøre det. Jeg kan kun snakke med folk, som henvender sig til mig, siger Susanne Eilersen med henvisning styrelseslovgningen.

Hun tilføjer:

- De er altid velkomne til at tage fat i mig, siger DF'eren.

Til kritikken af, at sagen bruges politisk, blandt andet til en debat om en whistleblowerordning, siger hun:

- Jeg har kun nævnt, at det er godt, ordningen kommer nu. Det er til dem, der ikke føler, de kan gå andre steder hen. Så på den måde skal det ikke bruges politisk. Men hvis nogen henvender sig til mig og siger, de har det dårligt på deres arbejdsplads, er jeg nødt til at tage det alvorligt, siger DF'eren.

I alt er cirka 65 medarbejdere tilknyttet Ulleruphus, som er en selvejende institution, der drives af Fredericia Kommune i samarbejde med Danske Døves Landsforbund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Annonce