Annonce
Alarm 112

Pludselig brændte det fra motorrummet: Chauffør handlede resolut med pulverslukkeren

De passagerer, der var med en gul bybus gennem Pjedsted til eftermiddag har formentlig fået sig en lidt speciel tur af slagsen. Da det begyndte at brænde fra motorrummet, handlede buschaufføren nemlig hurtigt og fik selv slukket branden. Arkivfoto: Kathrine Jensen
Fredag eftermiddag var TrekantBrand ude til både et færdselsuheld på motorvejen og en brand i en bus i Pjedsted. Her havde buschaufføren selv sørget for at få bugt med ilden.
Annonce

Fredericia: De passagerer, der i dag har været med en rutebus gennem Pjedsted, har nok fået sig lidt af et chok. Da bussen kom kørende ad Stationsvej, gik der pludselig brand i motorrummet på den gule bus. Chaufføren holdt ind til siden, fik passagererne ud og ellers selv slukket branden med en pulverslukker.

Det oplyser indsatsleder ved TrekantBrand, Ulrik Strehle.

- Der var ikke så meget i det for vores vedkommende, men det er udelukkende fordi, chaufføren havde gjort det helt rigtige. Sådan en melding om brand i en bus, tager vi ret alvorligt. Det er ikke, som når en bil brænder. Blandt andet fordi sådan en bus har en gastank, hvor der selvfølgelig er en sikkerhedsventil, men vi tager det meget alvorligt, lyder det.

Det var en kilerem, der var brændt over, der forårsagede flammerne.

Derudover melder indsatslederen fredag eftermiddag om en enkelt kørsel til et færdselsuheld på motorvejen.


Der var ikke så meget i det for vores vedkommende, men det er udelukkende fordi, chaufføren havde gjort det helt rigtige. Sådan en melding om brand i en bus, tager vi ret alvorligt.

Ulrik Strehle, indsatsleder, TrekantBrand


Ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, som på grund af travlhed ikke havde mulighed for at komme med fredagens vanlige pressebriefing klokken 17, har der i løbet af fredagen været en del færdselsuheld, primært på motorvejsnettet.

Annonce

Motorvejen spærret

Det var også sådan et, TrekantBrand rykkede ud til kort før klokken 16, og allerede på vej derop kunne mandskabet konstatere ”heftig trafik”, som indsatsleder Ulrik Strehle beskriver det.

- Vi ryddede op efter et færdselsuheld og samlede cirka fire liter olie op, der var spildt på vejbanen, men der var ikke tale om frigørelse af personer eller lignende, siger indsatslederen.

Uheldet, der skete nord for Skærup Rasteplads, skete i tredje vognbane, og politiet spærrede kortvarigt to ud af de tre tilgængelige vognbaner. Det betød i sagens natur en del kø på strækningen.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at ingen er kommet alvorligt til skade i forbindelse med de mange færdselsuheld fredag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce