Annonce
Alarm 112

Pludselig larmede polo’en: Frække tyve stjal Katrines katalysator

Katalysatoren på Katrine Juhl Nielsens VW Polo er blevet skåret af. Det betyder, at hun ikke kan bruge sin bil for at passe lærepladsen i Vejle som bager. Heldigvis kunne hun låne broderens bil. Selv er hun "pisseirriteret" over, at andre stjæler hendes ting. Foto: Thorben Juhl Nielsen og privatfoto
19-årige Katrine Juhl Nielsen kan ikke køre i sin egen VW Polo på arbejde. I løbet af et døgn mellem mandag og tirsdag har ukendte tyve skåret katalysatoren over på bilen.

Fredericia: På et eller andet tidspunkt mellem mandag klokken 16 og tirsdag klokken 15 har usandsynligt frække tyve taget den katalysator, der skal sørge for at rense udstødningsgasserne for farlige partikler på Katrine Juhl Nielsens bil.

En postkasserød VW Polo.

Bilen holdt parkeret på p-pladsen ved Skanseparken, som den har gjort så ofte før. Tirsdag lød bilen dog slet ikke, som den plejede, da Katrine Juhl Nielsen satte nøglen i tændingen og drejede.

Annonce

- Den larmede helt vildt, og det lød, som om der var hul i udstødningen, fortæller den 19-årige bagerlærling.

Hun kørte efterfølgende bilen ud til sin far, som kunne konstatere, at katalysatoren var skåret over. Han skriver til Fredericia Dagblad, at der angiveligt er blevet brugt en bajonetsav til opgaven.

Denne røde VW Polo holdt parkeret ved pizzeriaet ved Skanseparken. Mellem mandag og tirsdag har ukendte gerningsmænd skåret katalysatoren over. I katalysatoren, som nu er væk, sidder også en lambdasonde, som hjælper motorstyringen. Foto: Thorben Juhl Nielsen

- Der er tydelige skrammer i bunden af bilen, som kommer ved brug af en bajonetsav, skriver Thorben Juhl Nielsen.

Han har i et opslag på Facebook advaret andre omkring tyveriet af katalysatoren.

Bilen kan ikke køre

Katrine Juhl Nielsen er afhængig af sin bil for at kunne fragte sig i de tidlige morgentimer til lærepladsen som bager i Vejle.

- Det er ikke fedt at stå op til en bil, der ikke kan køre. Det er pisseirriterende, siger Katrine Juhl Nielsen.


Den larmede helt vildt, og det løs som om, der var hul i udstødningen.

Katrine Juhl Nielsen, bagerlærling


Tirsdag eftermiddag blev tyveriet anmeldt til politiet, og Katrine har selv været hos det nærliggende pizzeria for at høre, om de havde set eller hørt noget. Det havde de ikke. Og bilen kan ikke køre, før den har fået ny katalysator.

- Det er ikke bare sådan lige til, for de har skåret omkring en halv meter af. Man kan ikke køre i den, fortæller hun.

Katrine Juhl Nielsen står selv med regningen til en ny katalysator til hendes røde polo. Frække tyve valgte i starten af ugen at skære den af. Pludselig lød bilen ikke længere, som den plejede. Privatfoto

Katrine Juhl Nielsen har hørt fra andre, at de har oplevet lignende i området. Og hun har derfor også en opfordring til folk, der måske har set noget.

- Meld det til politiet, lyder det.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Alarm 112 For abonnenter

Afmagt og ensomhed drev 32-årig i kriminalitet: Truede mor foran børnehave

Alarm 112

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce