Annonce
Danmark

Podcast: Populær filminstruktør frygter for de unges mentale helbred under corona: Vi har ikke set konsekvenserne endnu

I YouTube-serien "Centrum" møder man fire unge venner, der lige er blevet sendt hjem fra skole på grund af corona.

Den udkom i april og fik hurtigt mere end en million visninger.

Det er den 27-årige filminstruktør Jonas Risvig, der er manden bag den populære serie.

Annonce

Han havde et utroligt produktivt år på trods af corona-restriktioner.

Fra marts til slutningen af 2020 udgav han blandt andet flere TV-serier, en julekalender, live-udsendelser på Instagram og en podcast med titlen "Cirkus".

Ensomme unge

Jonas Risvig er gæsten i tredje afsnit af podcasten Annus Horribilis, som denne gang kigger nærmere på nedlukningerne, og hvordan man holder sig produktiv, når samfundet er lukket.

Vi taler også om unges mentale helbred, som filminstruktøren mener har lidt hårdt under pandemien.

Blandt andet føler de unge sig meget ensomme, siger han.

- Jeg tror, der er langt mere ensomhed, end vi forstår.

- Det tror jeg ikke, vi har set konsekvenserne af endnu.

Det går især hårdt ud over de unge, fordi det er så vigtigt, at de lukker livets kapitler af, og det er ikke en muligthed i øjeblikket, mener Centrum-instruktøren.

- For de unge er der så mange førstegangsoplevelser, som er blevet forbudte, siger Jonas Risvig.

Det er netop i de her skift i livet, at de unge har mulighed for at udvikle deres personlighed.

- De unge har for eksempel ikke haft en afslutning på 9. klasse, inden de gled videre. Det er et kapitel, som er enormt definerende.

- Hver gang unge går ud af en dør, og ind af den næste, så efterlader de noget af sig selv, som man ikke kunne lide og tænker over, hvad man godt vil ændre ved sig selv.

Du kan høre hele podcasten ved at klikke i afspilleren ovenover.

Du kan også klikke på linket her, hvis du vil lytte til andre podcasts fra Podcasten Danmark.

Annonce
Annonce
Fredericia

Dyr kviktest på Prangervej: 100 p-bøder på tre uger for at parkere på private pladser

Fredericia For abonnenter

Tanya og Ricko håber på løsning tæt på Frederiksodde Skole: - Hvorfor skal de børn med mest brug for ro flyttes rundt?

Fredericia HK

Forsvarsgeneral stopper i FHK: Jeg har behov for at prøve noget nyt

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Fredericia

Kandidat for Fredericia siger nej tak til at repræsentere byen som vikar i Folketinget: - For kort tid

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia

City Escape kommer til Fredericia: Vær med til at redde midtbyen fra en terrororganisation

Annonce