Annonce
Udland

Politi afviser at Kongsberg-angreb skulle være planlagt

Den 37-årige danske statsborger Espen Andersen Bråthen dræbte onsdag aften fem personer med bue og pil og andre våben i den norske by Kongsberg. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix

Intet tyder på, at angrebet i Norge, hvor fem mennesker døde, var planlagt, siger politiet.

Der er intet, der tyder på, at det var planlagt, da 37-årige Espen Andersen Bråthen med blandt andet bue og pil angreb flere mennesker i Kongsberg onsdag aften, hvor fem mennesker mistede livet.

Det siger politiadvokat Ann Iren Svane Mathiassen til norsk TV 2.

- Der er ingen grund til at tro, at dette er planlagt. Der er heller ingenting, som tyder på, at det var en situation i butikken, som udløste det, siger hun.

Annonce

Barndomsvenner har over for det norske medie VG.no beskrevet Espen Andersen Bråthen som tiltagende psykisk syg.

- Der var mange vilde episoder. Han kunne være meget utilregnelig, fortæller en mangeårig ven.

En anden barndomsven beskriver Espen Andersen Bråthen som en vild teenager, der som årene gik, blev desto stadig mere syg og isoleret.

Blandt andet beskriver han, at Espen Andersen Bråthen brød ind i deres fælles ungdomsklub ved at knuse en armeret vinduesrude med den bare næve.

Læs hele norsk TV 2''s artikel her

- Blodet sprøjtede alle vegne, siger vennen til VG.no.

- Han havde noget vildt over sig. Episoden på skolen var ikke enestående.

Espen Andersen Bråthen blev torsdag overdraget til sundhedsmyndighederne for at gennemgå en mentalundersøgelse. Han blev på et retsmøde fredag fængslet in absentia - uden selv at være til stede.

Han blev senest afhørt af politiet torsdag aften, og han har erkendt alle forholdene. Der er stadig tvivl om hans motiv, men ifølge politiet har Espen Andersen Bråthen konverteret til islam.

I alt fem personer mistede livet onsdag aften, da han gik til angreb i Kongsberg, der ligger cirka en times kørsel sydvest for Norges hovedstad, Oslo.

Tre blev såret. I første omgang stod det klart, at Espen Andersen Bråthen havde brugt bue og pil til at skyde folk med. Senere er det kommet frem, at der også er blevet brugt andre våben - det står dog ikke klart, hvilke våben der er tale om.

Espen Andersen Bråthen har en dansk mor og har dansk statsborgerskab. Han er vokset op i Kongsberg. Hans far en norsk.

Læs hele VG.no''s artikel her

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Annonce