Annonce
Udland

Politi angriber rasende kurdere med vandkanoner og tåregas

Ilyas Akengin/Ritzau Scanpix
Uro i den overvejede kurdiske by Diyarbakir efter afsættelse af borgmestre. Kurdere kalder fyringer for kup.

Kampklædt politifolk havde tirsdag sat vandkanoner og tåregas ind for at sprede demonstranter i den overvejende kurdiske by Diyarbakir i den sydøstlige del af Tyrkiet.

Deltagerne i protesterne er rasende over, at den tyrkiske regering har afsat tre kurdiske borgmestre - deriblandt borgmesteren i Diyarbakir.

Borgmestrene tilhører Det Kurdiske Folks Demokratiske Parti (HDP). De blev afsat mandag og erstattet af tyrkiske embedsmænd. Over 400 mennesker blev samtidig anholdt mistænkt for at støtte separatister.

HDP betegner det som et kup.

Diyarbakir er den største by i det sydøstlige Tyrkiet. Flere gange i løbet af eftermiddagen har politiet sat vandkanoner ind mod grupper af demonstranter, som rundt i gaderne forsøgte at skærme sig.

Flere kunne ses lave V-tegn.

Kampklædte politifolk brugte deres stave mod demonstranter, der flygtede gennem gaderne.

Demonstranterne havde forsamlet sig foran byens rådhus. Det blev spærret af med metalhegn, efter en statslig administrator mandag blev indsat som fungerende borgmester.

- I kan i dag se et regime, der benytter sig af pres og forfølgelse, siger HDP's leder, Sezai Temelli, til journalister, der har samlet sig omkring ham på en gade i Diyarbakir.

Tyrkiets regering siger, at de afsatte borgmestre i byerne Diyarbakir, Van og Mardin, har begået forskellige forbrydelser. Blandt andet at være medlem af en organisation, der virker ved terror og spreder ekstrem propaganda.

De tre borgmestre blev valgt i marts.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce