Annonce
Fredericia

Politi: De fleste butikstyve skammer sig

Micahel Weiss opfordrer butikker til altid at anmelde tyveri. Arkivfoto Michael Svenningsen
Der bliver stirret ned i gulvet, når politiet kommer for at hente en butikstyv. Eller også er vedkommende komplet ligeglad.
Annonce

Fredericia: Politiet rykker ud og henter butikstyve, når de lokale butikker snupper dem på fersk gerning. Og det giver tit anledning til at opdragende snak, fortæller politiinspektør Michael Weiss ved Sydøstjyllands Politi.

- Nogle af dem er enormt kede af det. Men der er også nogle, der nærmest er professionelle - og de er fuldstændig ligeglade, siger han.

Betjentene tager en snak med tyven, som gerne skulle få vedkommende til at holde op med den slags.

- De fleste forstår det jo godt, når først de bliver forklaret, at de faktisk stjæler fra en rigtig levende person, når de stjæler fra en butik. Så skammer de sig - især de unge - og det håber vi jo har en effekt. Men vi kan ikke vide det, siger Michael Weiss.

Hvis der er tale om børn, tilkaldes forældrene. Eventuelt kan de sociale myndigheder involveres.

Straffen for butikstyveri i er typisk en bøde. Den fastsættes som det dobbelte af tyvekosternes værdi - men mindst 500 og maksimalt 5.000 kroner.

Ved større tyverier eller ved gentagelse kan frihedsstraf eller udvisning også tages i brug.

Så mange butikstyverier anmeldes i Fredericia

  • 2015: 123 tyverier

  • 2016: 168 tyverier

  • 2017: 134 tyverier

  • 2018: 196 tyverier

  • 2019: 182 tyverier

  • 2020 - fra 1. januar til 26. maj: 43
    At tallet er så lavt i år, skyldes formentlig corona-tiden med mange lukkede butikker og færre kunderne.

Annonce

Ring hver gang

Michael Weiss kender godt til rygtet om, at politiet ikke tager sig af butikstyverier.

- Men det gør vi. Og det er vigtigt, at butikkerne anmelder hver gang, siger han.

Uden anmeldelser vil problemets omfang ikke fremgå af politiets statistikker, som ordensmagten disponerer sine ressourcer ud fra.

Politiet samarbejder med butikker, foreninger og herunder også Fredericia Shopping om metoder til at bekæmpe problemer som butikstyveri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce