x
Annonce
112

Politi har været på baneareal hele natten: Men tavsheden er foreløbig total på grund af efterforskning

Politiet har arbejdet på baneareal hele natten, men holder kortene tæt til kroppen. Foto: Morten Kiilerich
Torsdag eftermiddag blev større område ved DSB's mindelund og rangerarealet mellem volden og Holstensvej spærret af. Aktionen har forbindelse med drab i Korskærparken mandag.

Fredericia: Natten igennem har politiet været til stede ved huset Flydedokken, der ligger mellem DSB's mindelund på volden ved Prangervej og det store rangerareal ud til Holstensvej.

Aktionen, der blev indledt torsdag sidst på eftermiddagen med patruljevogne, betjente, teknikere, hunde og massiv afspærring, fortsætter altså.

Men offentligheden kan ikke forvente mange detaljer på nuværende tidspunkt.

Annonce
Politiet har arbejdet på baneareal hele natten, men holder kortene tæt til kroppen. Foto: Morten Kiilerich

Leder efter gerningsmand

Fredag morgen udsendte Sydøstjyllands Politi denne kortfattede pressemeddelelse:

- I forbindelse med skudepisoden fra Fredericia, hvor en 24-årig mand blev skudt og dræbt i Korskærparken mandag den 24. februar, foretager Sydøstjyllands Politi en række efterforskningsmæssige tiltag for at finde frem til gerningsmanden.

- Som en del af den igangværende efterforskning kan Sydøstjyllands Politi bekræfte, at der torsdag aften den 27. februar gennemførtes en politiindsats i Fredericia omkring Flydedokken, som fortsat er i gang fredag morgen.

- Hvis det bliver muligt at dele flere detaljer fra efterforskningen eller politiindsatsen, vil Sydøstjyllands Politi gøre det via en pressemeddelelse. Sydøstjyllands Politi er fokuseret på at opklare sagen, og af den grund er det ikke muligt at dele detaljer, som kan gøre det svære for politiet at opklare sagen og lettere for gerningsmanden at unddrage sig strafforfølgning.

- Baggrunden for politiindsatsen og resultatet heraf vil derfor ikke blive uddybet nærmere.

Politiet har arbejdet på baneareal hele natten, men holder kortene tæt til kroppen. Foto: Morten Kiilerich
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Annonce