Annonce
Trekantområdet

Politi: Opkast i taxa og langfingrede gæster

Genrefoto: Fynske Medier
Ung pige måtte tur i detentionen, og Dagli'Brugsen i Bredsten mangler gasflasker
Annonce

Vejle Kommune: En 23-årig kvinde fra Uhrhøj fik alt for meget at drikke fredag aften - så meget, at hun ikke kunne holde det indenbords på en taxatur til Nordlandsvej.

Ifølge døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi kastede hun op i taxaen.

Den kvindelige chauffør vurderede, at kvinden var så beruset, at hun ikke kunne klare sig selv. Derfor kontaktede hun politiet, og patruljen valgte at tage den unge kvinde med og anbringe hende i detentionen i et par timer. Ifølge vagtchef Jesper Duus venter nu en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Politi-døgnet frem til lørdag morgen bød også på to bilister, der blev standset og sigtet for besiddelse af narkotiske stoffer.

Den første - en 21-årig mand fra Vejle, blev vinket ind fredag kort før midnat i Vestergade. På ham fandt patruljen to poser med kokain:

- Da betjentene ville overrække ham sigtelsen, var han så ophidset, at han rev papirerne i stykker, fortæller vagtchefen.

Af samme grund venter nu også en sigtelse for brud på ordensbekendtgørelsen.

Nogle timer senere - klokken 01.30 natten til lørdag - var det galt på Vestergade i Egtved. Her blev en 18-årig mand fra Fredericia standset ved tankstationen.

Betjentene skønnede, han var påvirket, og samtidig fandt de et gram hash på den 18-årige.

Annonce

Fanget på overvågning

De langfingrede har også været i aktion. Natten til lørdag var der indbrud i en villa på Bogfinkevej på Nørremarken. Tyvene er kommet ind ved at smadre vinduet til et børneværelse.

På overvågning fra stedet kan man se en knallert på grunden og høre to tale på et "uforståeligt sprog" - ifølge politirapporten. Det fremgår ikke, hvad der er stjålet.


Gastyvene må have benyttet en bil. Måske har nogen lagt mærke til noget. Dem vil vi gerne høre fra.

Jesper Duus, vagtchef Sydøstjyllands Politi


Det gør det til gengæld ved et mindre kup fra Dagli'Brugsen i Bredsten på Steen Blicher Vej.

Her blev et bur med gasflasker væltet på et tidspunkt mellem klokken 21 fredag aften og 06 lørdag morgen. Tyvene er sluppet væk med mellem 10 og 12 letvægts-gasflasker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Annonce