Annonce
Alarm 112

To er fængslet efter knivstik midt i København

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Røveri af en håndtaske ved Københavns Hovedbanegård endte med knivstik. Offeret kom ikke alvorligt til skade.
Annonce

Et røveri af en håndtaske ved Københavns Hovedbanegård endte med, at en mand i 30'erne tidligt tirsdag morgen blev stukket ned med kniv.

Omkring klokken 04.30 blev en mand og en kvinde opsøgt af to mænd på en trappeafsats ved hovedbanegården.

De slog kvinden i hovedet med en knytnæve og stak manden med en kniv, hvorefter de stak af med kvindens taske. Manden blev ramt af knivstikket i skulderen og kom ikke alvorligt til skade.

Kort efter røveriet og knivstikkeriet anholdt politiet to mænd i Istedgade. Den ene er 27 år, mens den anden blev anholdt på sin 30-års fødselsdag.

Tirsdag eftermiddag blev de i et grundlovsforhør i Dommervagten i København varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, sigtet for røveri og grov vold.

De to mænd nægter sig skyldige, men ville ellers ikke udtale sig i retsmødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Vidste du det?: Derfor er der konstant rødt ved overgang uden nogen gående

Annonce