Annonce
112

Politiet konkluderer og frigiver billeder: Manden på scooter er drabsmanden

Ved du, hvem personen på scooteren er, for så vil Sydøstjyllands Politi gerne høre fra dig. Politiet mistænker føreren for at være den, der skød og dræbte en 24-årig mand mandag eftermiddag. Foto: Sydøstjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere den formodede gerningsmand bag drabet i Korskærparken mandag eftermiddag.

Fredericia: Sydøstjyllands Politi er nu sikker på, at det var manden på scooter, der tidligere var efterlyst, som skød og dræbte en 24-årig mand i Korskærparken mandag eftermiddag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse, hvor de samtidig frigiver et billede af manden på scooteren.

- Hvem ejer styrthjelmen og scooteren? Så du ham i går i Fredericia? Så ring til Sydøstjyllands Politi på 114 nu, skriver Sydøstjyllands Politi, der altså håber, at offentligheden kan være med til at opklare, hvem gerningsmanden er.

Politiet har siden drabet i går anholdt i alt 11 personer, hvoraf de ni allerede er løsladt. De to resterende anholdte bliver også løsladt i løbet af eftermiddagen, men sigtelserne imod dem opretholdes, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Beskrivelse af gerningsmanden

Borgere bliver af politiet bedt om at tænke tilbage og overveje, om de mandag eller i dagene forinden har set manden med styrthjelmen i eller omkring Fredericia. Politiet håber også, at nogle måske i forvejen har kendskab til, hvem der ejer samme type scooter og hjelm.

Netop hjelmen er ifølge politiet karakteristisk.

Hjelmen beskrives som:

  • Sort/hvid med åbent visir.
  • Hjelmen er sort i siderne med hvid lodret stribe i midten
  • Og har et hvidt, vandret logo eller skrift på siden af hjelmen.

Selve scooteren er:

  • Sort med tændt baglys på gerningstidspunktet.
  • Med to sidespejle.
  • Og mulige sort-hvid fælg på forhjulet.

Manden på scooteren er:

  • Iført sorte bukser med hvide ”markeringer” lige under knæet.
  • En sort jakke med hvide ”markeringer” ved albuen.
  • Han bærer sorte sko med hvid sål og hvidt logo, formentlig Nike, på siden.
  • Han var desuden iført den sort-hvid hjelm.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Annonce