Annonce
Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Bilisterne på motorvej E45 troede ikke deres øjne, da de så en person på elløbehjul krydse Vejlefjordbroen tirsdag eftermiddag. Privatfoto
En 50-årig mand krydsede tirsdag Vejlefjordbroen. Det er pivende ulovligt og voldsomt farligt, fordi vindtrykket fra lastvognstog, der kører forbi, sagtens kan vælte en person på løbehjul.

Opdateret med oplysninger fra politiet

Vejle: Adskillige trafikanter kontaktede tirsdag klokken 13.45 politiet, da en 50-årig mand fra Vejle på et el-løbehjul krydsede Vejlefjordbroen i nødsporet.

Ifølge flere bilister, der kontaktede Vejle Amts Folkeblad, kørte den tohjulede trafikant i nordlig retning fra Vinding mod Bredballe.

Annonce

Regler for el-løbehjul

  • Det har siden 1. januar 2019 været lovligt at anvende el-løbehjulet som transportmiddel på cykelstierne i Danmark.
  • El-løbehjul må maksimalt kunne køre 20 km/t, før det er tilladt at færdes i trafikken. Man skal være fyldt 15 år for at færdes alene i trafikken.
  • Man skal som el-løbehjul-bruger følge de færdselsregler, der gælder for cykler. Man må således ikke køre på fortovet, i fodgængerfelter eller på gangstier.
  • Bliver man taget i at køre ulovligt på el-løbehjul, får man udstedt en bøde. Bødens størrelse varierer, afhængigt af hvilken forseelse der er tale om.
  • Typisk vil bøden være på 700 kroner eller 1000 kroner, men bødens samlede størrelse kan være større, hvis man overtræder flere regler på samme tid.

På et tidspunkt var el-løbehjulsløberen flankeret af et par betjente i en hvid politibil, der med blå blink forsøgte at gøre bilisterne på broen opmærksomme på den bløde trafikant i nødsporet og få ham til at stoppe.

Lastvogn gav læ

Også en lastbil trak ind i nødsporet bag løbehjulet i et forsøg på at afskærme den ulovlige brokrydser fra den bagfrakommende trafik.

Vi tog ham med ind på stationen, og han får en sigtelse, for jeg kan afsløre, at man ikke må køre på motorvej med el-løbehjul.

Mikkel Ross, vicepolitiinspektør

Gennem årene har flere forsøgt at krydse broen til fods og på cykel. Senest i 2018, hvor politiet oplyste om en kvinde, som gik i nødsporet på broen i nordlig retning i det sydgående spor.

Kvinden forsøgte at skaffe hjælp, fordi hendes bil var havareret. Hun stoppede sit farlige forehavende, da en patruljevogn fik kontakt med hende og fik hende gennet tilbage i bilen.

Annonce

Der kommer et efterspil

- Vi tog ham med ind på stationen, og han får en sigtelse, for jeg kan afsløre, at man ikke må køre på motorvej med el-løbehjul, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.


Annonce
Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Sannes sang var - desværre - så svag, slidt, sølle, at det gjorde ondt at opleve

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Endelig en vigtig ændring på stor travl parkeringsplads

Fredericia For abonnenter

Motorvejsstøjen eksploderer: - Jeg ville hellere have en vindmølle i min baghave

Fredericia

Fantasien når nye højder: Fredericia skal da have sit eget Eiffeltårn

Alarm 112

22-årig kaldte politiet for 'fucking svin': Det skulle han aldrig have gjort

Avisen Danmark ved Ukraines grænse til Moldova: Her splitter spørgsmålet om Rusland

Fredericia

Fredericia lider stort tab af turister: Nu skal Businessman Brown og Familien Fjeld vindes tilbage

Alarm 112 For abonnenter

Køreskoleejer sætter flere spørgsmålstegn ved politiskolens udrykningsøvelser: - De spiller unødigt med musklerne

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Fredericia For abonnenter

Far krævede millionerstatning efter overfald, men fik 2900 kroner: Datters sidste håb om retfærdighed forsvandt

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Alarm 112

Udlændinge forsøgte at begå indbrud: Blev stoppet af hundepatrulje

Navne For abonnenter

Løbe- og madglad byrådspolitikers bedste råd: Vær modig og nysgerrig

Kultur

Hans blev kaldt for nazi-unge: - Det gør ondt på en lille dreng

Annonce