Annonce
112

Politiet efter 532 bilister blev blitzet på fem timer: - Det går alt for stærkt

Over 500 bilister kørte over det tilladte, da politiet onsdag lavede en fartkontrol på motorvejen ved Lillebæltsbroen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Én enkelt bilist blev målt til at køre med 139 kilometer i timen på en strækning, hvor hastighedsgrænsen var 80 kilometer i timen.

Fredericia: 532 bøder, 75 klip i kørekortet og 38 betingede frakendelser af kørekortet.

Det var resultatet af en fartkontrol nær afkørsel 59 ved Lillebæltsbroen, hvor politiet onsdag havde parkeret en fotovogn.

Der er i øjeblikket vejarbejde ved afkørslen, og hastighedsgrænsen er derfor sat ned til 80 kilometer i timen. I løbet af de fem timer, fotovognen målte hastigheder, passerede 8721 bilister, og 532 af dem kørte altså over det tilladte. Den hurtigste blev ifølge Sydøstjyllands Politi målt til 139 kilometer i timen.

- Med så høj hastighed havde man aldrig nået at bremse, hvis en ’vejarbejder’ kom til at træde for tæt på vejen. Eller hvis den forankørende pludselig bremsede op. Eller…, skriver Sydøstjyllands Politi på Facebook.

- Det går altså alt for stærkt derude! Pas nu på hinanden og ’Stil skarpt ved vejarbejde’, så alle kommer sikkert hjem, skriver politiet videre.

"Stil Skarpt – Vejarbejde kræver fokus" er navnet på en kampagne fra Vejdirektoratet, som i disse uger sætter fokus på bilisters hastighed på strækninger med vejarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Formodet skuddrabsmand i retten: 27-årig nægtede at udtale sig

Kultur

Fredericianer er færdig i X Factor

Læserbrev

Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde slå plat på det tragiske dødsfald

Læserbrev: Ligesom alle andre i Fredericia læste vi nyheden om det uhyggelige skuddrab i mandags med stor forfærdelse. Det kræver et uhyre afstumpet menneske, for at man kan vælge at dræbe en 24-årig ung mand og efterlade en familie med det største tab, man kan forestille sig. Vores tanker går til den efterladte familie og venner samt til de beboere i Korskærparken, som nu endnu en gang skal forholde sig til uvidenhed og fordomme om deres boligområde. Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde Susanne Eilersen slå plat på det tragiske dødsfald. Hun havde nemlig hørt, at der havde været spændinger imellem nogle grupperinger, og hun var derfor af den overbevisning, at byrådet var ført bag lyset i de tilbagemeldinger, man har fået, som har talt om en positiv udvikling i boligområdet. Det lyder næsten som om, Susanne Eilersen beskylder politiet for at male et skønmaleri af Korskærparken, og det er hun åbenbart så fortørnet over, at hun har behov for at angribe dem på samme dag, hvor drabet er sket. I udgangspunktet kommer det ikke bag på os, at en person fra DF vil misbruge et tragisk drab for at fremstille sig som "tough on crime". Det har de gjort før. Men vi havde måske en naiv tro på, at Susanne Eilersen ville være sin viceborgmester-titel voksen og sikre politiet arbejdsro og beboerne plads. Hvis hun havde ventet et par timer med at konspirere om "tilstanden" i Korskærparken, ville hun have hørt, at alle respektive organer i Korskærparken lige fra politi, Den boligsociale Helhedsplan, frivillige og den samlende paraplyforening Korskær var voldsomt overraskede over dette. Det er en enorm mangel på respekt for de mennesker, som knokler både arbejdsmæssigt og frivilligt for at gøre området attraktivt, når man med et trylleslag dømmer det ude, fordi man tilfældigvis vælger at stole mere på løse rygter end de instanser, som rent faktisk ved, hvad de taler om, og som har deres daglige gang i Korskærparken. Vi håber, at beboerne kan passe på hinanden og ikke lader sig påvirke af en politiker, som forsøger at score billige points ved at puste til den frygt, som selvfølgelig kommer ovenpå denne triste episode.

Fredericia

Frygt for coronavirus: Lokale apoteker støvsuget for masker og håndsprit

Annonce