Annonce
Alarm 112

Politiet efterforsker tre dele af borgmestersagen i Fredericia: Læk granskes

Det står nu fast, at politiet skal efterforske blandt andet et habilitetsspørgsmål, køb af byggegrund samt et læk af en fortrolig undersøgelse. Der er endnu ikke rejst sigtelse mod nogen, fremgår det af en pressemeddelelse.  Fotos: Peter Leth-Larsen og Mette Mørk
Sydøstjyllands Politi efterforsker dele af borgmestersagen i Fredericia. Efterforskningen vedrører blandt andet et læk af en fortrolig advokatundersøgelse, men også tidligere borgmesters køb af byggegrund.

Opdateret med avisens opfølgende spørgsmål til politiet.

Fredericia: Det står nu klart, at Sydøstjyllands Politi efterforsker dele af borgmestersagen i Fredericia, der de seneste måneder blandt andet har resulteret i, at tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe er blevet bortvist.


Annonce

Anmeldelserne er rettet mod nævnte tidligere borgmester og en nu tidligere kommunaldirektør. Endelig er der indgivet anmeldelse, der vedrører ’læk’ af den nævnte advokatundersøgelse, der angiveligt skulle være fortrolig.

Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelse


Sydøstjyllands Politi efterforsker tre grene af sagen, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Anmeldelserne vedrører tre forskellige forhold, idet Fredericia Kommunes tidligere borgmester i Fredericia, er anmeldt for muligt misbrug af offentligt hverv i forbindelse med, at han og hans hustru i 2016 købte en byggegrund af Fredericia Kommune. Der er endvidere sket anmeldelse om mulig overtrædelse af kommunalstyrelsesloven og straffelovens § 157, der begge omhandler habilitet. Anmeldelserne er rettet mod nævnte tidligere borgmester og en nu tidligere kommunaldirektør. Endelig er der indgivet anmeldelse, der vedrører ’læk’ af den nævnte advokatundersøgelse, der angiveligt skulle være fortrolig, lyder det i politiets pressemeddelelse.

Efterforskningen kan udvides

Det fremgår ligeledes af pressemeddelelsen, at politiet allerede i januar modtog en anmeldelse fra en borger, der blandt andet vedrørte nu tidligere borgmester Jacob Bjerregaard samt hustrus køb af en byggegrund.

Det er ikke muligt for politiet at angive, hvor længe politiet forventer at bruge på efterforskningen, men det står klart, at ”sagen ikke kan forventes belyst og afgjort inden for få måneder”, som det lyder i pressemeddelelsen.

Samtidig udelukkes det ikke, at der kan komme flere forhold til efterforskningen end de allerede nævnte tre forhold.

- Sydøstjyllands Politis efterforskning er som nævnt i gang og tager afsæt i de nævnte anmeldelser og forhold. Efterforskning er dog ikke afhængig af denne afgrænsning, idet den kan udvides til andre hændelser eller handlinger, hvis der måtte opstå grundlag for det, skriver politiet.

Annonce

Udskiftning i toppen

Der er ikke taget stilling til, hvorvidt involverede i borgmestersagen skal sigtes i sagen og altså ej heller, om der skal rejses tiltale. Det spørgsmål bliver formentlig besvaret undervejs i efterforskningen.

Udover bortvisningen af Annemarie Zacho-Broe, er Tommy Abildgaard også fratrådt. Han var tidligere økonomi- og personalechef i Fredericia Kommune. Jacob Bjerregaard sagde farvel til borgmesterkæden ved årsskiftet.

Annonce

Flere ubesvarede spørgsmål

Fredericia Dagblad har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, men det har her ikke været muligt at få svar på vores spørgsmål.

Vi ville ellers gerne have haft svar på, hvornår offentligheden kunne forvente at få indblik i, hvorvidt der rejses sigtelse eller eventuelt tiltale mod nogen i sagen. Fredericia Dagblad ville også gerne have spurgt politiet om, hvornår efterforskningen forventes at være afsluttet samt om det kunne forventes at ske inden årets udløb eller inden efterårets kommunalvalg.

Vi ville ligeledes gerne have stillet spørgsmålet om, hvorfor politiet i pressemeddelelsen står fast på ikke at dele indhold eller udfald af efterforskningen undervejs. Det har ikke været muligt at få svar på ovenstående, ligesom det ej heller var muligt at få svar på, hvorvidt Sydøstjyllands Politi kommer til løbende at holde offentligheden ajour i forhold til eventuel sigtelser, tiltaler eller opgivelse af sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Annonce