Annonce
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Ilden var opstået i en 3D-printer, som stod i kælderen. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Vejle: Alarmcentralen modtog mandag klokken 16.40 en melding om brand i en villa på Ømkulevej på Søndermarken.

Denne gang nåede det lokale politi frem før TrekantBrand, og ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands nåede betjentene stort set at slukke branden, der var opstået i husets kælder, før indsatslederen fra TrekantBrand var fremme.

Branden var opstået i en 3D-printer, som var kortsluttet, og ilden havde, ifølge et vidne på stedet, antændt en stol i kælderen, hvorfra der var en kraftig røgudvikling.

Husets beboer havde selv slået alarm, og vagtchefen ved politiet fortæller, at manden blev kørt til sygehuset, hvor han skulle have målt iltindholdet i sit blod efter den megen røg i huset.

Da indsatslederen fra TrekantBrand nåede frem, var en patrulje i gang med at slukke branden i kælderen. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce