Annonce
Alarm 112

Politiet leder fortsat efter Jørgen: Har en opfordring til borgerne

Siden torsdag aften har adskillige frivillige hjulpet med at lede efter 77-årige Jørgen Nesgaard, der gik fra Stævnhøj Plejecenter omkring klokken 11 torsdag den 6. august. Missing People har hviledag, men Sydøstjyllands Politi oplyser, at det fortsat leder efter den demente mand. Arkivfoto: Klaus Madsen
Kig i jeres skure, baggårde, udhuse og haver. Sådan lyder opfordringen fra Sydøstjyllands Politi. Eftersøgningen af den 77-årige Jørgen Nesgaard fortsætter mandag.
Annonce

Fredericia: Torsdag klokken 11 i sidste uge er sidste gang, der har været kontakt til Jørgen Nesgaard, der da gik fra Stævnhøj Plejecenter i Taulov.

Selvom det nu er fem dage siden, leder politiet fortsat efter manden, der er dement.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag middag.

Her fremgår det desuden, at Jørgen Nesgaard er 77 år og altså ikke 75, som politiet selv i sidste uge oplyste.

Sydøstjyllands Politi bekræfter overfor Fredericia Dagblad, at Jørgen Nesgaard er årgang 1943 og at han har haft fødselsdag i år.

Samtidig har politiet en opfordring til borgerne i og omkring Fredericia:

- Sydøstjyllands Politi opfordrer beboere i Fredericia og omegn til at kigge deres baggårde, haver, skure, udhuse med videre igennem for at hjælpe i eftersøgningen, lyder det i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen fremgår det ligeledes, at Sydøstjyllands Politi har ledt efter Jørgen Nesgaard med både helikopter og hundepatruljer siden torsdag. Og at eftersøgningen af manden fortsætter i dag mandag.

Har du oplysninger i sagen eller har du set Jørgen Nesgaard, skal du ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Annonce

Jørgens signalement

Mandag fortalte organisationen Missing People, der siden torsdag ligeledes har ledt efter den 77-årige mand, at den holder hviledage mandag og tirsdag, men derudover har planer om at genoptage eftersøgningen af Jørgen Nesgaard onsdag.


Sydøstjyllands Politi opfordrer beboere i Fredericia og omegn til at kigge deres baggårde, haver, skure, udhuse med videre igennem for at hjælpe i eftersøgningen.

Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse


Jørgen Nesgaard beskrives af politiet som værende cirka 185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført jeans, sorte sko og formentlig en lys-grå vindjakke, som kan vendes, så den kan også være grøn, da han forlod plejecenteret 6. august.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce