Annonce
112

Politiet offentliggjorde billeder af røvere: - Vi har fået mange gode henvendelser

I slutningen af december gik fire mænd - formentlig udlændinge - ind i Telia-butikken i Danmarksgade 4. De bagbandt personalet og stak af fra stedet med flere telefoner af de nyeste modeller. Efter offentliggørelsen af billeder af røvere, har politiet modtaget flere henvendelser. Arkivfoto: Dorte Brandsen
Flere borgere har henvendt sig til Sydøstjyllands Politi med tip i røverisagen mod Telia i december. Politiet hører fortsat gerne fra folk, der har oplysninger i sagen.
Annonce

Fredericia: 27. december begik fire mænd røveri mod Telia-butikken i Danmarksgade, og 14. januar offentliggjorde politiet så billeder af de fire gerningsmænd, der blev fanget på videoovervågning.

Den offentliggørelse har båret frugt.

- Vi har fået mange gode henvendelser, som vi takker for, lyder det fra Frede Nissen, leder af Efterforskningscenter Syd.

Politiet har modtaget i omegnen af 20 henvendelser, og det er alt fra, at nogle har set de fire røvere til at andre ved, hvem røverne er.

Har henvendelserne ført noget konkret med sig?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Frede Nissen.

Disse fire mænd blev fanget på overvågningskameraet i forbindelse med røveriet i Telias butik i Danmarksgade 27. december. Collage af fotos fra Sydøstjyllands Politi.
Annonce

Kontakt politiet

Lokalt har der været kritik af, at politiet først over to uger efter røveriet offentliggjorde billederne. Men baggrunden for den beslutning var af hensyn til efterforskningen, fortæller Frede Nissen.

Politiet vil dog stadig gerne have henvendelser fra folk, der enten har set eller hørt noget, eller som ved noget i forbindelse med røveriet den 27. december.

De fire røvere bagbandt to af butikkens medarbejdere og stak af med telefoner. Røverne er formentlig udlændinge, ifølge politiet.

- Røverne har ikke synligt vist våben under røveriet. De fire mænd talte gebrokken engelsk, og internt talte de også et andet uidentificeret sprog med hinanden. Gerningsmændenes udbytte var primært flere mobiltelefoner af de nyeste modeller inden for iPhone og Samsung og et Apple Watch. De puttede de stjålne effekter i en sort/hvid rygsæk, i plastikposer og i en større (ca. 30x80 cm) papkasse med påskriften "ARRIS", stod der i den pressemeddelelse, politiet sendte ud i forbindelse med offentliggørelsen af billederne.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Til sommer skal madrester i poser i nye spande: Fredericias rester skal til Holsted og forvandles til pulp

Fredericia

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Fredericia For abonnenter

Da Fredericia gik i corona-rødt: - Lige pludselig løb vi rigtig hurtigt

Annonce