Annonce
112

Politiet om status på dagens vejr: Vi melder ud, hvis broerne lukker

Sydøstjyllands Politi har noteret 65-70 hændelser om dagens blæst. Det handler hovedsageligt om væltede træer men også flere trafikuheld på Ny Lillebæltsbro. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Opdateret kl.17.23 med nyt uheld.

Fredericia: Dagens blæsevejr har givet en række henvendelser til Sydøstjyllands Politi om både væltede træer og ting, der er fløjet ud over kørebanerne.

Ingen personer er kommet tilskade, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt.

- Vi har 65 til 70 hændelser i hele politikredsen fra omkring kl. 10 til nu her kl. 17, fortæller han.

Det er blandt andet væltede træer, folk ringer om.

Annonce

Pt. ingen melding om at lukke broer

Søndag formiddag væltede en campingvogn på Ny Lillebæltsbro i østlig retning, og om eftermiddagen måtte broen kortvarigt lukkes kl. 13.45, da en trailer spændt efter en varebil var væltet og skulle fjernes. Det var også i østgående retning.

Vagtchefen har været i kontakt med Vejdirektoratet, men der er pt. ikke planer om at lukke broer.

- Hvis det sker, så melder vi ud, fortæller vagtchefen.

Annonce

Tredje uheld

Kl. 17 skete der endnu et uheld. Det er dagens tredje. En høj trailer spændt efter en bil væltede i østgående retning.

- Der er ikke sket personskade. Vi er derude nu for at rydde op, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter Fredericia Teaters konkurs: Byrådet går efter at få støtte fra staten til genrejsningen

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce