Annonce
Fredericia

Politiet rykkede ud til høj musik: Og 31-årig 'skabte sig' på Casino Bodega

Politiet rykkede natten til søndag ud til flere nattefester. Arkivfoto: Michael Bager
To fester med høj musik blev lukket ned natten til søndag. Desuden fjernede politiet en bargæst fra Casino Bodega i Købmagergade.
Annonce

Fredericia: Politiet måtte natten til søndag rykke ud til to fester, hvor der blev spillet høj musik til gene for naboerne.

Det første tilfælde af "musik til ulempe" skete klokken 00.40 på Købmagergade. Den høje musik blev standset, da politiet ankom til stedet.

Klokken 01.58 var der gang i en fest på Korskærvej, hvor der også blev spillet høj musik.

- Da vi kom frem, blev festen lukket ned, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz.


Man ønskede ikke at have ham som kunde.

Hans Hoffensetz


Politiet var også en tur forbi Casino Bodega på Købmagergade klokken 19.14 lørdag aften. Anmeldelsen lød i første omgang på overfald og slagsmål. Da politiet nåede frem, viste det sig, at særligt én gæst gav bøvl.

- Det var en mand, der skabte sig og ikke ville forlade stedet. Det hjalp vi ham med. Man ønskede ikke at have ham som kunde, siger Hans Hoffensetz.

Der var tale om en 31-årig mand fra Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Fredericia

Mette bor lige op ad travl trafikåre: - Vi har ingen ro på noget tidspunkt

Annonce