Annonce
Indland

Politiet tillader Paludan-demo mod mindehøjtidelighed

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Politiet vil forsøge at holde Paludans demonstration og en planlagt mindehøjtidelighed adskilt, oplyser det.

Københavns Politi har givet Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, tilladelse til at demonstrere på Rådhuspladsen i København søndag klokken 18.00.

Det er samme sted og tid, som en bebudet mindehøjtidelighed for den iranske general Qassem Soleimani og de irakere, der døde i et amerikansk droneangreb i Iraks hovedstad, Bagdad, 3. januar.

Det fortæller Jesper Frandsen, vagtchef i Københavns Politi.

- Vi ved, at der kommer til at være en mindehøjtidelighed, hvor der kommer til at deltage op til 100 personer. Og så ved vi, at Rasmus Paludan også gerne vil holde en demonstration på Rådhuspladsen i samme tidsrum.

- Så vores vigtigste opgave i den sammenhæng er at sørge for, at den planlagte mindehøjtidelighed og Rasmus Paludan kan få lov til at ytre sig uden at forstyrre hinanden alt for meget, siger Jesper Frandsen.

Begivenheden for mindehøjtideligheden er tilsyneladende blevet fjernet fra Facebook igen. Over 100 personer havde "vist interesse" for den.

I beskrivelsen af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen blev droneangrebet kaldt et "terrorangreb".

I en e-mail til Ritzau skriver arrangørerne, som kalder sig "en gruppe almene borgere", der af hensyn til privatlivets fred ønsker at være anonyme, at de gerne vil forklare formålet med mindehøjtideligheden.

- Vi vil gerne udtrykke vores sorg over tabet af nogle af dem, der gjorde mest for at bekæmpe Isis. Da den irakiske hær fejlede, og USA sad stille, var det blandt andre disse personer, der reddede verden - også Danmark - fra Isis, skriver arrangøren, som bruger en anden forkortelse for den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Det bebudede arrangement om mindehøjtideligheden har bragt sindene i kog hos en række politikere.

Blandt andre mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, at det er "mangel på respekt" at hylde en "massemorder", mens Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, kalder det "dybt, dybt forkasteligt" at afholde en mindehøjtidelighed for blandt andre Qassem Soleimani.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/events/601720060666159/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Formodet skuddrabsmand i retten: 27-årig nægtede at udtale sig

Kultur

Fredericianer er færdig i X Factor

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Fredericia

Frygt for coronavirus: Lokale apoteker støvsuget for masker og håndsprit

Annonce