x
Annonce
Danmark

Politiforlig bliver første slag for mindre bureaukrati

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afskaffe unødig bureaukrati, men det er uvist, om og hvornår der kommer et decideret udspil.

Når regeringen med justitsministeren i spidsen senere på året skal forhandle et nyt fireårigt politiforlig, er opgaven ikke kun at finde flere ressourcer til politiet.

Forliget skal også være med til at mindske styring og kontrol, så betjentene kan komme tættere på borgerne og bruge mindre tid på bureaukrati.

Det er en del af regeringens ambition med den bebudede nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) selv har sat sig i spidsen for.

Og det første sted, regeringen tager fat, er altså i forhandlingerne om politiforliget, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der udtaler sig på regeringens vegne.

- Statsministeren har forpligtet os i regeringen til at arbejde med nærhedsreformen i alle de ting, vi laver. Det vil også sige, at der ikke kommer en stor reform, og så er det hele løst, siger Astrid Krag.

- Det er noget, vi bliver nødt til at tænke med, i alt hvad vi laver. Nu skal der forhandles nyt politiforlig, og så er det oplagt også at have det her hensyn med, siger hun.

En nærhedsreform var central i statsministerens tale, da Folketinget åbnede i oktober. Velfærdsmedarbejdere venter nu på en reform, som skal give dem mere tid med borgerne.

Men det er ikke givet, at regeringen vil komme med et decideret udspil til en reform. I stedet skal afbureaukratisering gennemsyre alle ministrenes arbejde i hele regeringsperioden.

- Der kommer til at være masser af ting i forbindelse med nærhedsreformen, og det første sted, vi tager fat, er i forbindelse med politiforliget, siger Astrid Krag.

- Lige nu har vi ikke planer om at fremlægge ét samlet udspil som løsning på alt, men vi vil arbejde med nærhed på alle områderne.

Den faglige organisation Djøf kommer på forsiden af Politiken med et forslag til regeringen om at fastsætte et bindende mål om at offentligt ansatte skal bruge ti timer mere om måneden på borgerkontakt i 2025 sammenlignet med i dag.

Astrid Krag er ikke overbevist om, at det er bindende mål, der skal til. Hun mener dog, at det positivt, at Djøf vil være med i diskussionen.

Djøf foreslår også, at regeringen etablerer fem nærhedspartnerskaber, som skal bestå af eksperter fra universiteter, fagforeninger, private virksomheder, interesseorganisationer, civilsamfundet og borgerorganisationer.

Det kalder Astrid Krag en "spændende idé".

- Hvis vi skal lykkes med den her nærhedsreform – og det skal vi, for det her bureaukrati truer hele vores velfærdsmodel - så bliver vi nødt til at tænke bredt og tage det med, i alt hvad vi laver, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Annonce