Annonce
Fredericia

Politijagt for retten: Narkopåvirket motorcyklist uden kørekort flygtede med 204 km/t på landevej

En sag om vanvidsbilisme var onsdag for Retten i Kolding. Arkivfoto: Michael Svenningsen
En 24-årig mand var onsdag i retten tiltalt for vanvidsbilisme. Samtidig er hans far tiltalt for - ved et andet tilfælde - at have hjulpet ham ved at hindre politiet i at eftersætte sønnen.

Sjølund/Fredericia/Vejle: Onsdag kom en sag om vanvidsbilisme for Retten i Kolding.

Her er en 24-årig mand fra Fredericia blandt andet tiltalt for at have kørt hensynsløst og bragt andre menneskers liv i fare, da han 17. juli 2021 luftede sin uregistrerede motorcykel på først den Østjyske Motorvej omkring Vejle.

Undervejs kom han nemlig forbi en politipatrulje, som satte efter den unge motorcyklist, og han er nu anklaget for at have kørt 173 kilometer i timen på motorvejen, hvor man måtte køre 110.

Annonce

Værre blev det dog, da han forlod motorvejen. Med politiet i hælene skal han have sat farten op og undervejs have kørt mindst 204 kilometer i timen på landevejsstrækninger, hvor hastigheden ellers maksimalt må være 80.

- En motorcykel er en legeplads, og sådan har jeg altid kørt på dem, lød det fra den 24-årige, der i øvrigt ikke har kørekort til motorcykel, i retten onsdag.

Med sin hastighedsoverskridelse på 155 procent kan han klassificeres som vanvidsbilist.

Hensynet til fart var dog ikke det eneste, den 24-årige ignorerede på sin køretur. Her overså han også hensynet til medtrafikanter og anden trafiklovgivning generelt.

Derfor er han også sigtet for i flere tilfælde at have kørt over for rødt lys, køre venstre om helleanlæg, ikke at standse, da politiet bad om det og for op til flere hasarderede overhalinger.

Eksempelvis skal den 24-årige nemlig både have overhalet højre om, venstre om i svingbaner, mens biler ville dreje og ved dobbelte spærrelinjer.

Flere skal være sket med kort afstand til de andre bilister. Desuden skal han have overhalet i eller umiddelbart lige før lyskryds. I en sådan overhaling skal den 24-årige være kørt frem for rødt lys - uden at sænke hastigheden - selvom en anden bilist, der havde fået grønt lys, var ved at køre frem.

Derfor er han også tiltalt for at have være til fare for andres liv med sin kørsel.

67-årig far tiltalt for at hindre politiarbejde

I en anden episode fra søndag den 8. marts 2020 er en 24-årige og dennes far tiltalt for have aftalt at have lagt hindringer i vejen for politiets arbejde.

Tidligt om morgenen var den 24-årige søn nemlig også vej væk fra politiet, og undervejs kører han ad Løkkesvej ved Sjølund.

Her holdt den 24-åriges far i sin bil, og da politiet kom ind på vejen, skulle faderen ifølge politiets udlægning have drejet ud for dem, så politiet måtte ud i rabatten for at undgå et sammenstød med faderens bil, hvorefter man fortsatte efter sønnens bil.

Politiet fik standset sønnen ved at torpedere hans bil ved en foderstofvirksomhed i nærheden. Efterfølgende blev han anholdt og fik taget en blodprøve, der viste, at han havde indtaget kokain og havde en alkoholpromille lige over 0,5.

Anklagers forventning er en ubetinget frakendelse af førerretten hos både søn og far, ligesom sønnens motorcykel skal konfiskeres.

Der er afsat to retsmøder til sagen, der forventes afgjort mandag den 11. oktober.

En motorcykel er en legeplads, og sådan har jeg altid kørt på dem

Den 24-årige tiltalte mand om, hvorfor han kørte så stærkt
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Central gågade-ejendom får nyt liv: Tidligere bank bliver til to butikker og et kontor

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nye fiskekvoter kommer til at koste Skipper Kurt halvdelen af sin løn: - Der er ingen, der gider betale, når de kun må komme hjem med en enkelt torsk

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Erhverv

Corona udsatte åbningsfest: Ny maskinudlejer har haft udfordrende start, men forventer at ansætte flere

Alarm 112

En dræbt efter personpåkørsel: Togtrafikken mellem Odense og Fredericia kører igen

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Fredericia For abonnenter

Så fik grundejerne nok: Fredericia Kommune stævnet for ikke at give lov til helårsbeboelse i 'kolonihaver'

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

Annonce