Annonce
Fredericia

Politiker: Nedlukning af byens genbrugspladser kan blive et problem

Lige nu er det ikke et problem, at borgerne ikke kan komme af med affald på genbrugspladserne. Men det kan blive et problem, hvis nedlukningsperioden løber længere end de annoncerede 14 dage. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det kan blive en udfordring for byens borgere, hvis nedlukningen af landet varer mere end de annoncerede 14 dage. Især for dem, der skal af med have- og grøntaffald. Der bliver kun hentet dagrenovation.
Annonce

Fredericia: Hvis nedlukningen af landet fortsætter i længere tid end de først udmeldte 14 dage, kan det blive problematisk for fredericianerne, at byens genbrugspladser er lukkede.

Det siger Cecilie Roed Schultz (EL).

- Det bliver ikke et problem de første to eller fire uger. Men nedlukningen fortsætter, kan vi blive nødt til at genbesøge tanken om at åbne genbrugspladserne, lyder udmeldingen.

- Det bliver ikke et problem de første to eller fire uger. Men nedlukningen fortsætter, kan vi blive nødt til at genbesøge tanken om at åbne genbrugspladserne.

Cecilie Roed Schultz, (EL)

Annonce

Endnu ikke kritisk

Men skulle det komme dertil, skal det ifølge Cecilie Roed Schultz ikke være i samme model, som det var tilfældet før nedlukningen.

Hun forestiller sig, at borgere ville kunne lukke sig ind via selvbetjening på en genbrugsplads, og at der kun blev givet adgang til en, to eller tre borgere ad gangen – og at det kun var grønt affald samt jord, der kunne afleveres på genbrugspladsen.

- Der vil formentlig komme run på, især efter påske. Det er ikke kritisk lige nu. Men det er en af de ting, vi har muligheder for at gøre noget ved. Og så har genbrugspladserne den fordel, at det foregår under åben himmel, forklarer politikeren.

Annonce

Afventer nabokommuner

Forslaget blev vendt i både økonomiudvalget og byrådet i søndags på et telefonmøde. Her blev politikerne enige om, at det ikke er noget, der skal arbejdes videre med lige nu. At førsteprioriteten var at få etableret sengepladser og akutpladser til borgere, der vender hjem fra sygehuset i kølvandet på coronavirus-udbruddet.

- Men det kan ende med at blive et problem, at borgerne ikke kan komme af med deres grønne affald og jord. Og så er jeg samtidig bekymret for, at hvis vi åbner op, at borgerne fra nabokommunerne så kommer til Fredericia med deres affald. Så vi gør det ikke, før flere andre kommuner åbner, slår Cecilie Roed Schultz fast.

Ifølge Cecilie Roed Schultz vil den nye genbrugsplads, der åbner i fremtiden, blive med selvbetjeningsløsning – og med åbent døgnet rundt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce