Annonce
Fredericia

Politiker svarer på kritik: Derfor er campus i Kanalbyen en god idé

Der er godt gang i boligprojekterne i Kanalbyen. Men er det også en god idé med et campus, spurgte en læser forleden. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Et uddannelsescampus i Kanalbyen vil føre til trafikbøvl, mente læserbrevsskribent. Men byrådsmedlem Pernelle Jensen holder fast i, at campus-planerne er en god idé for Fredericia. Her er nogle af Venstre-kvindens argumenter.
Annonce

Fredericia: Politikerne i Fredericia vil oprette et uddannelsescampus i Kanalbyen.

Men det er ikke en god idé, da det blandt andet vil skabe trafikproblemer og mangel på p-pladser inden for voldene.

Sådan lød nogle af argumenterne forleden i et læserbrev fra Ove Kristiansen. Men et campus i Kanalbyen er en god idé, fastslår Venstres Pernelle Jensen, da Fredericia Dagblad forelægger hende kritikken.

- Jeg kan godt følge bekymringen, om der kommer mange biler. Men sådan vil det være uanset hvad man bygger i midtbyen, siger Pernelle Jensen.

Annonce

Unge tager nemmere bussen

Ove Kristiansen foretrækker flere almene boliger. Men uddannelser vil tiltrække færre biler, mener Venstrekvinden.

- Hvis du bygger boliger, som han foreslår, vil de ofte også have en eller to biler. Bygger du detailhandel eller kontor, skal de ansatte også til og fra arbejde, siger Pernelle Jensen.

Hvis det lykkes for Fredericia at tiltrække flere uddannelser, vil det smitte positivt af på bymidten. Også trafikalt.

- Jeg tror, det er nemmere at få unge mennesker til at benytte sig af offentlig transport end folk, der skal arbejde i byen eller tager ned for at handle. Men man må tænke trafikken ind. Vi håber, at vi med flere uddannelser kan få unge til at blive boende i Fredericia, men der kan også komme studerende fra andre byer, og så kan man arbejde for at skabe gode busforbindelser til campus, siger Pernelle Jensen.

Annonce

Brug for undersøgelser

Beslutningen om at satse på Kanalbyen som hjemsted for et fremtidigt campus blev truffet i forbindelse med budgetforliget i efteråret 2019. Her droppede man samtidig Bülows Kaserne som lokation. Der blev afsat 238.000 kroner til nærmere undersøgelser af mulighederne, og der er intet nyt konkret at berette om.

- Vi er i dialog med vores samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner, men er ikke klar med noget, vi kan præsentere. Vi har kigget på mulige byggegrunde i Kanalbyen, men der skal laves flere undersøgelser, før vi kan træffe en endelig beslutning.

Social- og Sundhedsskolen bor i øjeblikket i lejede bygninger på 6. Julivej, men har en målsætning om at flytte i egne lokaler og indgå i campusdannelse. Lejeaftalen udløber i 2023.


Hvis campus ligger tæt på midtbyen, er der meget bedre mulighed for at skabe liv i midtbyen. Alle byer kæmper med at få skabt liv i midtbyen og kunder i butikkerne.

Pernelle Jensen, Venstre


Nær Kanalbyen ligger i forvejen Den Danske Scenekunstskole i Kongensgade og Fredericia Maskinmesterskole i Købmagergade.

- Vi håber at tiltrække flere uddannelser til Fredericia. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at skabe et godt studiemiljø, hvor der er flere uddannelser i nærheden af hinanden, siger Pernelle Jensen.

Annonce

Central placering er vigtig

I læserbrevet foreslår Ove Kristiansen også at bygge på andre grunde nær banegården. Eller måske rykke Social- og Sundhedsskolen ud til uddannelsesmiljøet i Erritsø tæt ved EUC og IBC.

Men her foretrækker Pernelle Jensen den centrale placering i Kanalbyen, hvor der også er mulighed for senere udbygning. Et nyt Kanal-campus vil også have en anden positiv effekt, mener Venstre-kvinden.

- Vi vil gerne have, de unge kan hygge sig i Kanalbyen og nemt gå op i byen. Hvis campus ligger tæt på midtbyen, er der meget bedre mulighed for at skabe liv i midtbyen. Alle byer kæmper med at få skabt liv i midtbyen og kunder i butikkerne. Her er campus en god ting for det arbejde, der allerede er i gang i Fredericia, siger Pernelle Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce