Annonce
Kolding

Politikere bag skarp kritik af embedsmænds enegang: Stærkt kritisabelt at de ikke beder os godkende nye tiltag

Sf's Hans Holmer og Benny Dall (EL) er ude med riven efter de embedsmænd i børne- og uddannelsesforvaltningen, der sidste år besluttede at sætte nye initiativer til flere millioner kroner i gang uden at bede politikerne i udvalget om at tage stilling til tiltagene. Arkivfoto: Steffen Nielsen
SF's og Enhedslistens medlemmer af børne- og uddannelsesudvalget er fortørnede over, at ledende embedsmænd i børne- og uddannelsesforvaltningen på egen hånd satte flere milliondyre tiltag i gang sidste år uden at få dem politisk godkendt.

Kolding: Det møder skarp kritik fra SF's og Enhedslistens medlemmer af børne- og uddannelsesudvalget, at ledende embedsmænd i børne- og uddannelsesforvaltningen sidste år helt uden politisk godkendelse satte en stribe nye og milliondyre initiativer i gang på skoleområdet.

Finansieringen skete med penge fra centrale konti på skoleområdet, og de seks nye initiativer gav udgifter for i alt 13,77 millioner kroner. I alt er der gennem de seneste tre år brugt 29 millioner kroner for meget på de centrale konti, viser en redegørelse.

Millionerne rullede blandt andet ud til ekstra inklusionshjælp til 40 børn med særlige behov for små fem millioner kroner, Kongsbjergskolen fik bevilget 2,9 millioner kroner, der blev etableret en akutklasse under ungdomsskolen, og Bramdrup Skole fik mere end en million kroner i ekstra hjælp

Benny Dall (EL) kalder det "stærkt kritisabelt", at embedsmændene har sat så dyre initiativer i gang uden at forelægge dem for politikerne i udvalget.

- Det er meget letsindigt i en politisk organisation at tro, at man selv kan tage de beslutninger - især når man er presset økonomisk. Man må have en meget dårlig fornemmelse for, hvordan man arbejder i en politisk organisation, for der kan man ikke bare tage selvstændige initiativer af den her art. Her ender det jo med, at vi bare må tage tiltagene til efterretning, siger Benny Dall.

Jeg er nødt til at have tillid til, at der har været en god grund til at sætte dem i gang, men jeg ville gerne orienteres. Så kunne jeg også lettere stå på mål for dem. Som det er nu, ved jeg ikke noget om dem

Tanya Buchreitz Løwenstein (V)

Vi sætter retningen

Han mener, at der kan have været gode grunde til at sætte nogle af tingene i gang, men da man i udvalget ikke er blevet orienteret om sagerne og deres omfang, ved han det ikke.

- Den slags sager skal være offentlige og gennemsigtige, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at embedsmænd ville træffe den slags beslutninger selv, siger Benny Dall. Han understreger, at forvaltningens ledelse allerede ved udgangen af 2017 og begyndelsen af 2018 havde en klar fornemmelse at, at der var blevet brugt for mange penge på de centrale konti, der altså også kom til at finansiere de seks nye, store initiativer.

SF's Hans Holmer forklarer, at han blev dybt forundret, da han i redegørelsen om skoleområdets kraftige overforbrug læste om striben af store tiltag, der var iværksat uden hverken at orientere politikerne i udvalget eller bede om deres godkendelse.

- De her tiltag bør være en politisk beslutning, hvor vi vedtager, hvordan vi ønsker folkeskoleområdet skal fungere, og hvor vi sætter retningen. Det er noget helt grundlæggende, og jeg står uforstående overfor, at vi ikke har været indover, siger Hans Holmer.

Annonce

Vil gerne orienteres

Venstres Tanya Buchreitz Løwenstein siger, at hun gerne så, at politikerne var blevet orienteret om, at tiltagene var sat i gang.

- Jeg er nødt til at have tillid til, at der har været en god grund til at sætte dem i gang, men jeg ville gerne orienteres. Så kunne jeg også lettere stå på mål for dem. Som det er nu, ved jeg ikke noget om dem, siger hun.

Udvalgsformand Kristina Jørgensen (DF) fremhæver, at der er et centralt råderum, som embedsmændene kan træffe beslutninger indenfor, og hun går ud fra, at man har søsat initiativerne, fordi der var behov for dem, og fordi regningen alt andet lige ville blive større, hvis man ikke gjorde noget.

Hun peger dog også på, at det i forbindelse med den aktuelle sag er relevant at diskutere, om politikerne fremover i langt højere grad skal orienteres om forskellige tiltag og sager.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

Kolding

Nu får vinterbaderne i Rebæk en badebro til det kolde gys

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Fredericia

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Annonce