Annonce
Fredericia

Politikere er enige: Her skal det nye campus ligge

Politikerne har lagt sig fast på placeringen af et nyt uddannelsescampus: Kanalbyen. Foto: Morten Pape
Endnu er der ikke afsat store beløb, men politikerne er enige om, hvor et nyt uddannelsescampus i Fredericia skal ligge. Desuden forbedres uddannelsernes økonomi med 1,5 millioner kroner fra næste år.

Fredericia: Beløbet er ganske lille i det store budget for 2020.

Men byrådet traf ifølge Pernelle Jensen (V) med budgettet en stor beslutning om et kommende uddannelsescampus i Fredericia.

- Vi er enige om, at de bedste placeringer er nede i Kanalbyen. Vi har også kigget på Bülows Kaserne i den forbindelse, men det ville koste for mange penge at sætte i stand, siger Pernelle Jensen, som er formand for uddannelsesudvalget.

I første omgang er der afsat 268.000 kroner til arbejdet i 2020.

- Det betyder, at vi har udelukket andre placeringer. Vi går videre med Kanalbyen. Man kan nu gå ind i en lidt mere seriøs snak om, hvad de forskellige aktører kan se sig selv i, siger Pernelle Jensen og tilføjer:

- Vi satte en campusanalyse i gang i sidste års budget, og de penge arbejder vi videre med. Campus er ikke noget, vi løser alene, men sammen med samarbejdspartnere.

Annonce

Overvejer fremtid for kasernen

Ved at satse på Kanalbyen har politikerne også fravalgt Bülows Kaserne som uddannelsescampus.

- Hvis man skal op på det niveau, som uddannelsesinstitutioner forventer til et campus med åbne og lyse lokaler, så er kasernen ikke i en stand, hvor det kan svare sig, siger Pernelle Jensen.

Politikerne skal overveje de fremtidige muligheder for de kommunalt ejede kasernekvadratmeter.

- Vi skal kigge på en større plan for Bülow Kaserne. Nu begynder vi at kigge på andre anvendelsesmuligheder. Det er en opgave, vi tager op i økonomiudvalget, siger Pernelle Jensen, som er glad for de mange aktiviteter, som i dag er i de røde murstensbygninger nær Østerstrand.

- Alle har fået at vide, de låner kasernen midlertidigt. Men der foregår mange ting deroppe, som bare skal blive ved. Vi har en forenings-gang, vi lejer ud til, der er Fredericia Esport, Makerspace, iværksætteri-miljøet og aktiviteterne i Eksercerhuset, så der er meget liv på kasernen. Vi også skal kigge på en langsigtet løsning, men de gode aktiviteter, som er der nu, skal selvfølgelig fortsætte, siger Pernelle Jensen.

Bonus til uddannelser

Fredagens budgetforlig bød på andre gode uddannelsesnyheder. Der er afsat 0,5 millioner kroner til en ekstra busafgang mellem Skærbæk og Fredericia Gymnasium. Desuden bliver alle byens uddannelsesinstitutioner fremover fritaget for at betale grundskyld. Det kommer til at koste 1,5 millioner kroner årligt fra 2020.

- Vi vil gerne være en uddannelsesby, og det er en måde, vi kan hjælpe uddannelsesinstitutionerne, siger Pernelle Jensen, som tog idéen med til budgetforhandlingerne.

Forslag i venteposition

En anden Venstre-idé handlede om daginstitutionsområdet. Partiet ønskede, at forældre udelukkende skal betale for den institutionsplads, barnet bruger. I dag går man over til en lavere takst, når barnet fylder tre år og skal i børnehave. Men reelt flyttes mange børn til børnehaven, når de er to og et halvt. Dermed betaler forældre for en dyrere vuggestueplads, selvom barnet er i børnehave, hvilket ifølge Venstre er en "overpris".

- Forvaltningen skal bruge lidt tid på at finde en løsning på, hvordan man håndterer det, siger Pernelle Jensen.

Forligspartierne vil afvente finansloven for 2020 og derefter drøfte "hvordan daginstitutioner i Fredericia kan styrkes". Her kommer forældrebetaling og overgange fra vuggestue til børnehave med i diskussionen.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Varme Titans kan gøre det igen

Fredericia For abonnenter

Måske ny ansøgning om lov til flere boliger i Erritsø: Investorer ser åbning

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];