Annonce
Fredericia

Politikere fik plejehjems-orientering: Nye tiltag er på vej

Politikerne fik forleden en orientering om arbejdsmiljøet på Ulleruphus. Fotos: Fredericia Kommune og Søren Gylling
Senior- og handicapudvalget har fået en orientering om Ulleruphus og arbejdet med arbejdsmiljøet på plejehjemmet. Koncernledelsen skal udarbejde en mulig løsning på problematikker, oplyser politiker.

Fredericia: Onsdag fik politikerne fra senior- og handicapudvalget en orientering om arbejdet med arbejdsmiljøet på Ulleruphus.

- Vi fik en lovning på, at der bliver sat noget i værk, og at bekymringerne om arbejdsmiljøet tages alvorligt, siger Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Hun havde forinden talt med medarbejdere, der ønsker at være anonyme, som fortalte om et dårligt arbejdsmiljø. Og en ledelsesstil på plejehjemmet, hvor medarbejderne blev bedt om at rette ind. Ved mødet fik politikerne en orientering om det arbejde, der er i gang med arbejdsmiljøet.

Annonce

- Koncernledelsen vender tilbage til os med en mulig løsning på de problematikker, der er. Det bliver sideløbende med de tiltag, der er i gang, siger Susanne Eilersen, der beskriver det som en "knude, der skal løses".

Andre medarbejdere har til Fredericia Dagblad sagt, at arbejdsmiljøet er blevet meget bedre efter et lederskifte i december sidste år.

Ville have besked

Susanne Eilersen er - som tidligere nævnt - utilfreds med, at udvalget ikke tidligere fik en orientering om arbejdsmiljøet på Ulleruphus. Til det svarede udvalgsformand Lars Ejby (S), at han er tryg ved processen på plejehjemmet og tilføjede i øvrigt, at politikerne ikke bør blande sig i den daglige drift.

Efter onsdagens udvalgsmøde om sagen siger Lars Ejby:

- Vi fik en redegørelse for, hvordan situationen er på Ulleruphus. Personligt er jeg tryg ved det arbejde, der er i gang for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Jeg tror, det er enormt vigtigt, at det foregår blandt parterne med forstand på den daglige drift. At medarbejderne, ledelsen, med-udvalget og fagforeningen sætter gang i de tiltag, der skaber en god arbejdsplads, siger han.

Senior- og handicapudvalget har i øvrigt også fokus på sygefraværet på plejeområdet. I februar godkendte udvalget en plan for nedbringelsen af et stigende fravær, som i 2019 lå på 7,9 procent. Målet er at komme ned på seks procent i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Annonce