Annonce
Vejle

Politikere kan ikke få nok af Folkemødet: Det er bedre end KL's topmøde

Også i 2019 har Folkemødet på Bornholm været et stort tilløbsstykke. Flere af byrådspolitikerne fra Vejle var med, og de er begejstrede for konceptet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Medlemmerne i Vejle Kommunes sundheds- og forebyggelsesudvalg vil gerne gentage dette års succestur til Folkemødet på Bornholm. Så næste år skal de afsted igen, lyder planen.

Vejle/Bornholm: En delegation bestående af seks politikere fra sundheds- og forebyggelsesudvalget og tre embedsfolk fra Vejle Kommune var repræsenteret på Folkemødet i juni.

På de fire dage, Folkemødet varede, var der 270 programpunkter, der handlede om sundhed, og derfor var det oplagt for udvalget at tage afsted, fortæller udvalgsformand Peder Hummelmose (V).

- Turen var en kæmpe succes. Det er vi enige om i udvalget, siger han.

På udvalgsmødet tirsdag blev turen nemlig drøftet.

Vejle Kommune havde selv et programpunkt, der gik unde titlen: "Røgfri ungdom - hvor meget skal Mor Kommune blande sig?"

- Vi havde lejet KL’s stand i en time. Jeg var ordstyrer, og Svend Erik Nielsen (DF) kom med Vejles syn på sagen, fortæller Peder Hummelmose og tilføjer, at ungdomspolitikere efterfølgende diskuterede med hinanden, hvordan man bør håndtere udfordringen.

- Det var nogle rigtig gode diskussioner, vi fik, og der var om omkring 100 i teltet - blandt andet en del unge lægestuderende.

Annonce

En tur i tænkeboks

På udvalgsmødet tirsdag blev medlemmerne enige om, at de gerne vil afsted til Folkemødet igen til næste år.

Turen i år kostede knap 86.000 kroner, men den var alle pengene værd, synes Peder Hummelmose.

- KL’s møde i Aalborg koster det samme at deltage i for to dage, som det kostede at komme fire dage på Folkemøde. Så foretrækker vi Folkemødet, derfor tager vi nok til Bornholm igen næste år.

Udvalgspolitikerne er allerede gået i tænkeboks i forhold til, hvad Vejle Kommunes bidrag på Folkemødet 2020 skal være.

Langtidssyge eller psykisk sårbare

- Jeg vil gerne have fokus på pårørende til landstidssyge. Vi ved at 50 procent af de pårørende bliver fyret i forløbet, så det er et stort arbejdsmarkedsmæssigt problem, vurderer Peder Hummelmose.

Et andet sområde, som kunne være en mulighed, er de sårbare unge, som Vejle Kommune også har i fokus i sin sundhedsplan.

- Hvad kan vi som kommune gøre for at undgå, at så mange unge bliver psykisk syge? spørger Peder Hummelmose og tilføjer:

- Hele byrådet er enige om, at det er et emne, vi skal arbejde videre med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce