Annonce
Erhverv

Politikere vil hjælpe de små erhvervsdrivende med at holde folk i arbejde: De kriseramte må gerne selv henvende sig

Robert Terkelsen (V) forklarer, at statens forventning var, at arbejdsløsheden ville stige mere, end den har gjort i Billund Kommune, og derfor får kommunen ekstra millioner. Arkivfoto: Chresten Bergh
Der er et par hundrede flere arbejdsløse, end der burde være lige nu. Næste bølge af arbejdsløse kan komme fra de små erhvervsdrivende, hvor mange er i krise. Kommunen vil derfor gerne have kontakt med de kriseramte, før de bliver nødt til at lukke.

Billund: Ved årets afslutning var der 713 borgere på offentlige ydelser i Billund Kommune, og hvis man sammenligner med 2018 og 2019, så er det et par hundrede over det sædvanlige niveau.

Årsagen er ingen vel i tvivl om: Coronakrisen.

- Det har været et hårdt år, og det er altid trist for de mennesker, der mister deres arbejde. Men Billund Kommune klarer sig bedre end forventet, siger Robert Terkelsen (V), der er formand for voksenudvalget i Billund Kommune.

Annonce

Mange fra lufthavn i job

En af coronakrisens helt store tabere ligger ellers i Billund Kommune. I lufthavnen holder flyene stille, og 309 medarbejdere har derfor mistet jobbet på alene denne ene arbejdsplads, og cirka 100 boede i Billund Kommune.

Men som Robert Terkelsen husker tallene, så har tre ud af fire fået nyt arbejde.

Arbejdsløse

I uge 53 var der i alt 713 arbejdsløse på offentlige ydelser i Billund Kommune. Det er 191 flere end i uge 11, som er lige inden coronakrisens start. De 713 kan inddeles i fire grupper, og det er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er blevet flere af:

  1. Dagpengemodtagerne er der flest af. Her var der i uge 53 596, og det er en stigning på 188.
  2. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 14 til 54.
  3. Antallet af flygtninge og indvandrere på en særlig lav ydelse er faldet med 9 til 43.
  4. Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet med 2. Der er nu 20 i den gruppe.

Lige nu er han mere optaget af at få sikret hjælp til små erhvervsdrivende og deres ansatte. Han frygter, at der eksempelvis kan være caféer, der snart må lukke.

- Lufthavnen har en HR-afdeling, som vi kan ringe til og få en snak med. Det har caféerne ikke, og hvor finder vi de caféer - eller alle mulige andre erhvervsdrivende - hvor skoen trykker rigtig meget? Det bliver det næste, der skal arbejdes med.

Han opfordrer derfor små erhvervsdrivende i krise til at kontakte kommunen, før de lukker. Så er det muligt at lægge en plan for, hvordan kommunen kan hjælpe med at redde arbejdspladser eller få de kommende ledige hurtigt i et nyt job.

Annonce

Penge fra staten

Arbejdsmarkedsområdet fungerer på den måde, at kommunerne udbetaler offentlige ydelser, men får penge til det fra staten. Når arbejdsløsheden stiger på landsplan, så får kommunerne flere penge og modsat. Men pengene bliver fordelt efter en fordelingsnøgle og ikke efter arbejdsløsheden i den enkelte kommune. Ideen i det er, at hvis en kommune får flere i arbejde end andre kommuner, så får denne kommune en gevinst, mens kommuner med høj arbejdsløshed får et incitament til at få flere ud på arbejdsmarkedet.

Den mekanisme betyder, at Billund Kommune får 33,5 millioner kroner ekstra fra staten, men har "kun" udbetalt 25,7 millioner kroner ekstra. Der er altså otte millioner kroner ekstra i kommunekassen, fordi arbejdsløsheden ikke er steget så voldsomt, som staten har forventet, i Billund Kommune.

Den stigende arbejdsløshed giver altså ikke kommunen økonomiske problemer på kort sigt.


Lufthavnen har en HR-afdelingen, som vi kan ringe til og få en snak med. Det har caféerne ikke.

Udvalgsformand Robert Terkelsen (V)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Indskifter var bedste mand for FC Fredericia

Annonce