Annonce
Kolding

Politikere vil spare rygestopmedicin væk, og skolebørn får længere til tandlægen

Kredsen bag årets budgetforlig har besluttet, at Kolding Kommunes sundhedsområde skal spare en halv million kroner på rygestopmedicin og nikotinerstatning. Dermed skal sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og alle andre, der i dag får refunderet deres udgifter, selv betale. Foto: Colourbox
Alle rygere, der ønsker Kolding Kommunes hjælp til at kvitte tobakken, skal selv betale for deres rygestopmedicin. Derudover lukkes skoleklinikken i Seest, og tandbussen skrottes. Det er et par af de besparelser, som politikerne bag budgetforliget har vedtaget på sundhedsområdet.

Kolding: En halv million kroner. Så mange penge har kredsen bag budgetforliget besluttet, at der skal spares på rygestopmedicin og nikotinerstatning på sundhedsområdet næste år. Det betyder, at sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og alle andre, der i dag får refunderet deres udgifter, selv må betale. Den halve million kroner er dobbelt så meget, som embedsmændene foreslog i deres spareforslag.

- På hele udsatteområdet rammer den besparelse rigtig hårdt, fordi borgerne her aldrig får sparet op til at købe rygestopmedicin, siger Hans Holmer (SF).

Han er formand for social- og sundhedsudvalget og står lige som udvalgsmedlemmerne Hanne Dam (S) og Benny Dall (EL) uden for budgetforliget.

Fra forligskredsen har Trille Nikolajsen (V) sammen med Elvis Comic (S) ledet forhandlingerne på området. Hun understreger, at borgerne stadig kan få vejledning og blive understøttet i at stoppe med at ryge.

- De kan også få samtaler hos deres egen læge. Vi har fjernet hele det beløb, der hidtil er blevet brugt til at købe rygestopmedicin ud fra den tankegang, at har man råd til cigaretter, så har man også råd til at finansiere rygestopmedicin og nikotinerstatning, tilføjer Elvis Comic.

Annonce

Besparelser på sundhedsområdet

Kredsen bag budgetforliget er enige om, at der næste år skal spares på følgende ting på sundhedsområdet:

Tilbuddet "Gang i knæene": 120.000 kroner.

Tilbuddet "Lær at tackle": 417.000 kroner.

Tilskud til rygestopmedicin i "Slå tobakken": 500.000 kroner.

Driftseffektivisering i sundhedsfremme og forebyggelse: 45.000 kroner.

Driftseffektivisering og serviceforringelser i tandplejen: 225.000 kroner.

Tilbuddet "Gang i knæene", terapidel: 32.000 kroner.

Osteoporosetilbud: 62.000 kroner.

Naturkræfter-tilbud: 80.000 kroner.

Driftseffektiviseringer og serviceforringelser: 200.000 kroner.

Nedlukning af døgnrehabilitering i julen: 254.000 kroner.

50 procents nedlukning af døgnrehabilitering i sommerferien: 313.000 kroner.

Samlet set peger udvalget på 2.248.000 kroner.

Tandplejen rammes

Omkring 2500 børn ventes at blive berørt af ændringerne i tandplejen, der skal spare 225.000 kroner.

Her har forligskredsen besluttet at lukke skoleklinikken i Seest og at skrotte tandbussen. Det betyder, at flere forældre end i dag selv skal transportere børnene til den nærmeste kommunale tandplejeklinik.

- Som der står i forvaltningens beskrivelse af konsekvenser, så giver det en risiko for, at børn i udsatte familier ikke kommer til eftersyn, og derfor får dårlige tænder, siger Hans Holmer.

Trille Nikolajsen fortæller, at der er en ekstra opmærksomhed på, at alle børn kommer til tandlæge.

- Hvis et barn ikke dukker op, så vil forældrene få flere beskeder med opfordring til at tage børnene med til tandlæge. Hvis faren eller moren ikke kan overskue at følge sit barn til tandlæge, så vil man være meget opmærksom på familien, og i sidste ende har man mulighed for at lave en underretning.

Hun nævner også, at tandbussen er gammel, så hvis den skulle blive ved med at rulle rundt til kommunens skoler, så skulle den igennem en stor renovering.

2,5 millioner spares

Forligsparterne har peget på besparelser på i alt 2.248.000 kroner.

Selv om medlemmerne er uenige om, hvor store besparelserne skal være, så er alle enige om, at det er svært at spare på området.

I forligskredsen har vi ligesom på socialområdet prioriteret at gøre mindst muligt ondt på den enkelte borger, forklarer Trille Nikolajsen og Elvis Comic.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce