Annonce
Danmark

Politikredse ville ikke have forslag til hvidvask-efterforskninger

Landets politikredse havde ikke ressourcer til, at Hvidvasksekretariatet kom med sager til dem.

Når Hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet sendte oplæg til efterforskning af hvidvask ud til de enkelte politikredse, fik de groft sagt at vide: Tak, men vi har ikke tid lige nu.

Det fremgår af Statsrevisorernes kritik af statens indsats mod hvidvask, og det bekræftes af Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, fredag.

I Statsrevisorernes kritik står:

- Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.

Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, bekræfter den udlægning.

- Det er rigtigt. Det var nogle gange signalet, siger han.

Derfor valgte Hvidvasksekretariatet at prioritere at hjælpe med allerede oprettede sager i stedet, forklarer han.

- Samtidig var det i 2016 kort efter et terroranslag i Danmark, og det var noget, der medførte stor aktivitet i Hvidvasksekretariatet.

- Politikredsene var præget af, at der havde været et terroranslag, og at der var truffet politiske beslutninger om grænsekontrol. Så vi skulle vurdere, hvordan vi kunne nyttiggøre vores oplysninger bedst muligt.

- Der var vores vurdering på daværende tidspunkt, at det med at bruge energi på store efterforskningsoplæg ikke var det, der gav den bedste værdi, siger Jørgen Andersen.

Statsrevisionerne har fredag fremlagt en kritik af statens samlede indsats mod hvidvask. Centralt i kritikken står:

- At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.

Med andre ord er nogle af de underretninger, som banker, advokater og andre har sendt ind, ikke blevet sendt videre med en opfordring til at efterforske forholdene. På trods af, at sekretariatet vurderede, at det kunne man sagtens.

- På daværende tidspunkt prioriterede vi at understøtte de efterforskninger, der var ude i politikredsene, siger Jørgen Andersen.

- Vi er helt overordnet enig i de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har fundet. Men der er sket meget siden.

Siden foråret 2019 er situationen ifølge Jørgen Andersen en helt anden.

- Politikredsene kan nu selv forespørge i vores database. Så kan de få et hit på et overordnet plan og ud fra det en dybere adgang til vores database, siger han.

Spørgsmål: Hvad med ressourcerne ude i kredsene, som var dem, der var problemet?

- Det må du spørge Rigspolitiet om, siger Jørgen Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce