Annonce
Alarm 112

'Politimand Morten' forsøgte at snyde 74-årig kvinde på Gammelhavn

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle: Da telefonen ringede hos en 74-årig vejlensisk kvinde torsdag klokken 14.30, var det en mand, som udgav sig for at være fra politiet.

Han hed Morten, sagde han, og fortalte kvinden, at der havde været mange indbrud i hendes lejlighedskompleks på Gammelhavn i den seneste tid. Derfor ville han gerne vide, om kvinden var hjemme.

- Hun blev mistænkelig og svarede ham ikke på hans spørgsmål, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Annonce

Kvinden handlede helt rigtigt. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at manden havde ringet op fra et nummer, der slet ikke eksisterer, men som han formentlig har benyttet en særlig app til at kreere.

- Så der er altså stadig nogen, der forsøger at svindle ved at sige, at de er fra politiet. Og de benytter netop en app, som gør, at de kan ringe fra et nummer, der ligner, at man ringer fra politiet, fortæller Mikkel Ross.

Han understreger, at politiet aldrig vil bede om at få udleveret NemID eller kontonumre fra borgerne.

- Men vi kan jo godt finde på at ringe nogle gange, så man skal ikke lige lægge på med det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce