Annonce
Fredericia

Politiskole forlader Fredericia sidst på året: Politi-pavilloners skæbne er endnu uvis

Hvad der skal ske med bygningerne, som huser den midlertidige politiskole på Ryes Kaserne, er ikke besluttet endnu. Politiskole-aktiviteterne flytter dog under alle omstændigheder til den nye og permanente skole i Vejle sidst på året. Arkivfoto: Mette Mørk
Inden årets udgang har den sidste politi-pc forladt den midlertidige politiskole på Ryes Kaserne. Det 42 mio. kroner dyre pavillonbyggeri skal derefter skilles ad og fjernes, hvis ikke Forsvarets Ejendomsstyrelse vurderer, at det kan udnyttes af regimentet. Egil Rasmussen A/S har opført og står som udlejer.
Annonce

Fredericia: Den midlertidige politiskole på Ryes Kaserne er på vej til at blive lukket ned. Oprindeligt var planen, at eleverne skulle have forladt kasernen midt i september, men undervisningen flyttes først fra Fredericia til den nye politiskole i Vejle i slutningen af november.

Fremtiden for det store pavillonbyggeri er uvist. Indtil videre ser det ud til, at håndværkerne fra Egil Rasmussen A/S får til opgave at pille de pavillonbygninger ned, som Rigspolitiet de seneste år har lejet til den midlertidige politiskole.

- Politiet har forlænget lejemålet frem til 1. december, og hvad der skal ske derefter, ved vi ikke. Indtil videre ser det ud til, at pavillonerne skal pilles ned, siger Christian Duus fra Egil Rasmussen A/S.


Politiet har forlænget lejemålet frem til 1. december, og hvad der skal ske derefter ved vi ikke. Indtil videre ser det ud til, at pavillonerne skal pilles ned. Det er virksomheden mobilhouse de

Christian Duus fra Egil Rasmussen A/S


Det er virksomheden Mobilhouse, der ejer pavillonerne. Skal de ikke benyttes af Forsvaret eller andre, er det Mobilhouse, der skal pille dem ned, og som så kan leje dem ud til andre.

Annonce

Option udnyttet

Rigspolitiet har udnyttet en option i lejekontrakten til at forlænge lejemålet af pavillonbyggeriet.

- Undervisningen flyttes først fra Fredericia til UCV i Vejle ultimo november 2020. Efter flytningen af undervisningsaktiviteterne vil der i øvrigt være behov for en kortere periode, hvor Rigspolitiet fortsat disponerer over lejemålet, da pavillonbyggeriet skal tømmes for politiets it-installationer, overskydende inventar mv., før det kan afleveres til udlejer, oplyser Rigspolitiet, og understreger dermed, at der ikke er tale om en forsinkelse af den planlagte flytning.

Flere politikere lokalt har stillet spørgsmål ved, om pavillonerne kunne få nyt liv i Forsvaret. Sagen har været løftet ind i Folketinget, og forsvarsminister Trine Bramsen (S) meddelte i december sidste år, at Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke umiddelbart så behov for flere bygninger, men alligevel ville foretage en besigtigelse.

- Såfremt besigtigelsen viser, at en overtagelse kan være relevant, kan spørgsmålet om en eventuel overtagelse og vilkårene herfor drøftes med Rigspolitiet og det private firma, som ejer og har opsat pavillonerne efter aftale med Rigspolitiet, fremgik det af Trine Bramsens svar.

Rigspolitiet har alene kontakt til udlejer Egil Rasmussen, og hos Egil Rasmussen kender man ikke til besigtigelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelse.

- Er I blevet kontaktet af Forsvarets Ejendomsstyrelse?

- Nej, vi har intet hørt. Ikke endnu i hvert fald, oplyser Christian Duus fra Egil Rasmussen.

Fredericia Dagblad har rettet stillet spørgsmål til sagen til Forsvarets Ejendomsstyrelse, men styrelsen er endnu ikke vendt tilbage.

Hvis Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke vurderer, at der er behov for pavillonbyggeriet, så bliver det pillet ned. Rigspolitiet har betalt 42 mio. kroner for at have bygningerne til rådighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce