Annonce
Kolding

Populært gymnasium må igen afvise mange ansøgere: Men fra næste år kan skolen optage flere elever hvert år

Rektor for Munkensdam Gymnasium Per Møller ærgrer sig over, at så mange ansøgere må afvises og henvises til andre uddannelsesinstitutioner i stedet. Fra næste år bliver der dog plads til 30 ekstra elever på gymnasiet per årgang. Foto: Søren Gylling
Munkensdam Gymnasium har igen i år fået flere ansøgere, end der er plads til i de kommende 1.g-klasser. Derfor har 57 unge fået nej til en plads på skolen. En udvidelse af skolen betyder dog, at der fra næste år vil være plads til at optage en klasse mere om året.

Kolding: Igen i år er der kommet langt flere ansøgninger til en plads på Munkensdam Gymnasium, end der er plads til at optage.

For ganske vist kan skolen sige ja til 300 elever i de kommende 1.g-klasser, men med i alt 357 ansøgere i år, der har skolen som deres førsteprioritet, har hver femte ansøgere fået nej til en plads på skolen.

Lige før påske fik 57 af de unge ansøgere derfor besked om, at de ikke har fået en af de eftertragtede pladser på Munkensdam Gymnasium. I stedet kan de få plads på en af deres prioriteter længere nede på listen - for eksempel på Kolding Gymnasium.

Rektor på Munkensdam Gymnasium, Per Møller, forklarer, at han er meget ked af, at så mange har fået afslag på en plads på gymnasiet.


Det betyder, at de fleste unge kan få opfyldt deres førsteprioritet

Per Møller, gymnasierektor


- Vi har bare ikke kvadratmeterne til det i huset, siger Per Møller.

Ligesom tidligere år er det hovedsageligt unge ansøgere fra Vamdrup og Lunderskov, som nu må finde andre græsgange, end de havde håbet på. Men også flere ansøgere fra Christiansfeld-området har fået afslag fra Munkensdam Gymnasium.

- Der er desværre en geografisk slagside, så det er oplandet, der skæres fra, siger Per Møller.

Annonce

Gør plads til flere

Får et gymnasium for mange ansøgere, er det de elever, som bor tættest på, der i første omgang får plads på skolen, mens de ansøgere, som bor længst væk, i stedet får plads på andre ungdomsuddannelser. Disse landsdækkende regler er fastsat i en særlig bekendtgørelse om optagelse.

I øjeblikket er man ved at bygge ud på Munkensdam Gymnasium, og når byggeriet er færdigt, vil der være plads til, at man fremover fast kan optage 11 1.g-klasser om året i stedet for de 10, man som udgangspunkt optager i år.

Dermed kan der optages 330 elever årligt. Det vil sige 30 flere, end der bliver optaget i år.

- I det store hele kan den oplandsproblematik, der er, så løses, og det er jo dejligt. Det betyder, at de fleste unge kan få opfyldt deres førsteprioritet, og når de kører forbi skolen i bussen, kan de hoppe af her. Det bliver en kæmpe gevinst for oplandsbyerne, siger Per Møller.

Munkensdam Gymnasium har enkelte gange - efter aftale med fordelingsudvalget for Trekantområdets gymnasier - oprettet 11 1.g-klasser for at kunne optage flere af de mange ansøgere. Det skete senest i 2017 og 2019.

Optagelse

  • Ansøgerne til gymnasierne skulle i år søge senest den 1. marts. Før påske blev der sendt besked ud til de unge om, hvorvidt der er reserveret plads til dem på deres førsteprioritet, eller om de i stedet har fået plads på en anden ungdomsuddannelse.
  • Selv om man har fået reserveret en plads, er man dog endnu ikke 100 procent sikker på at blive endeligt optaget. Man bliver først optaget, når man har fået sine årskarakterer og har været til afgangsprøver i grundskolen. Der er desuden nogle ansøgere, som først skal til optagelsesprøve, før de optages på et gymnasium.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce