Annonce
Læserbrev

Må vi bede om et 'velfærdsløft' til by og vold

Og at man et sted kan sidde på en bænk og glo ind i nogle træer, hvor der engang var udsigt over Lillebælt, latterliggør nærmest kommunens indsats for at pleje volden.

Læserbrev: Det er dejligt, at der alligevel bliver penge til at prioritere børn og ældre. Vores borgmester taler ligefrem om et "velfærdsløft".

Der blev ellers truttet kraftigt i dommedagsbasunerne, og mange fik sig nogle søvnløse nætter over forslag til drabelige besparelser på de kommunale budgetter.

Men der er trods alt temmelig mange fredericianere, der hverken er børn eller servicekrævende ældre. Vi vil gerne se, at tidligere byråds investeringer i en smukkere by ikke fortsat bliver misligholdt.

Sådan tror jeg, at mange føler, men jeg kan jo ikke vide det!

Der skal vand i vandrenden og vand i springvandene, og udgåede træer i byens gader skal erstattes.

Nørreport skal have en overhaling, og der er andre ting i byen at tage fat på.

Fredericia Vold - vores eneste internationale attraktion - skal kunne opleves som en fæstning, et historisk monument fra en kritisk tid i vores historie.

Det virker forkert, at man fra Hugo Mathiessens Vej og til Nørreport ikke kan se voldgraven - man kunne lige så godt gå i en plantage i Midtjylland.

Og at man et sted kan sidde på en bænk og glo ind i nogle træer, hvor der engang var udsigt over Lillebælt, latterliggør nærmest kommunens indsats for at pleje volden.

Og så er der det gamle vandværk på volden nær Lillebælt. Byrådet burde gøre en dumhed god igen og tilbagekøbe bygningen og jævne den med jorden - den ligger på gud ved hvilket år som en skændsel.

Prøv lige at kigge på de budgetter endnu engang - det er trods alt småpenge i det kommunale budget, der er tale om.

Annonce
Ole Klottrup. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce