Annonce
Debat

Presset til at præstere. Vi er pinlige, hvis vi ikke er perfekte

Det har jeg tit hørt: "Er du til piger?" og "Hvorfor er du så kedelig?" Hørt, fordi jeg ikke ville drikke hjernen ud og snave med en masse tilfældige mennesker. I dag går vores ungdomskultur ud på: Drik, snav og bol. Når vi ikke er til fester, bruger vi tiden på de sociale medier og har nærmest fået ind med modermælken, at livet er perfekt. Du må i hvert fald kun vise det perfekte! Du kan enten vælge at stå på perronen eller stige på toget. Være en del af fællesskabet, eller blive set anderledes på! Jeg finder det faktisk en smule stødende, at jeg skal blive spurgt, om jeg er til piger - ikke fordi jeg har noget imod homoseksuelle, overhovedet - men at få at vide, at folk tænker, at fordi du ikke vil snave med en dreng, må du være til piger. Jeg tænker og mener bare, at der er en masse “in between steps”. Vi er jo ikke alle lige fremme i skoene.

Personligt er jeg nok også lidt konservativ på det punkt, jeg vil helst gerne vente på “the one and only”. Eller i hvert fald bare kende personen. Ikke for at være hellig eller noget, jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har været fuld, og jeg har lavet noget lort. Men det, som mange ikke ve,d er, at jeg kun gjorde det, fordi jeg var i en rigtig dårlig periode i mit liv, kæmpede med en masse problemer. Så grunden til, at jeg egentlig blev fuld, var, fordi jeg ville vise alle, at jeg havde det “ih og åh, så godt” og at jeg havde ingen problemer. På det tidspunkt havde jeg også brug for, at der var nogle, der ville lytte til mig, og jeg følte, at den eneste måde, jeg fik et talerør var ved at være en del af centrum til festerne. Egentlig havde jeg bare brug for nogle til at lytte og støtte mig. Men fortryder jeg det nu? I dén grad, og jeg vil også sige, at efter det, som er sket, er jeg begyndt at lytte til mig selv. Jeg drikker ikke; hvis jeg gør, så smager jeg hos folk - og det synes de er meget besynderligt, når jeg så tager med til fester. Men jeg kan mærke i mig selv, at det er bedre. Jeg har oplevet det, jeg har brug for - for nu. Det kan være, der kommer en dag, hvor jeg får lyst igen?

Udover det mener jeg også, at vi unge har en tendens til ikke at bryde tabuerne. Jeg tror, at mange tænker, at vi er generation, der bryder alle tabuer - det kan jeg så sige, at det er vi ikke. Jeg synes, det noget af det mest pinlige, når man skal have seksualundervisning, men også bare noget så simpelt som at fortælle mine venner, hvad der presser mig. Vi synes, det er flovt. Nu til dags vil vi ikke engang gå i bad efter idræt, fordi vi er blevet så kropsforskrækkede. På de sociale medier fylder perfekte kroppe: Flade maver, tynde ben og en fitness røv. Hvad med alle os andre? Alle os med lidt ekstra på sidebenene - hører vi bare ikke til - eller hvordan? Er vi en skændsel for de sociale medier? Får vi færre likes, fordi vi ser mindre godt ud?

Som mange nok har hørt i medierne, er de unge nu til dags presset til at præstere. Præstationsangst. Igen en ting, vi ikke snakker om ung til ung. Vi står op og tager et filter på, som kun fremhæver det gode. Når vi så kommer hjem, kan vi fjerne filteret og lade følelserne få frit spil. Stress, tårer og snot. Vi føler, at alle har forventninger til os. Familien, venner og staten. Men egentlig er det nok mest os selv? Vi er alle blevet til 12-tals elever, og hvis man får 7, er helvede løs! Man føler sig mindre værd og dårlig. Hvilket jo er helt absurd; 7 er helt okay - og det skal vi unge lære. Hvis du får 7, har du stadig en fremtid! Rolig! Vi skal huske at stoppe op og sige til os selv “Vi er gode nok”. Vi er gode nok, og vi skal turde være os selv. Turde stå ved vores fejl og mangler, fordi det er dem, der gør os unikke. Husk at se det gode i dig selv og andre. Hvor dejlig ville verden ikke være, hvis vi så det gode i alle? Hvis vi så det gode i dem, der er anderledes end os selv.

Annonce
Sofie Voldby Olesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Fredericia For abonnenter

Projektfolk fra Aarhus vil omdanne Skovhavegrunden til 141 boliger: Her er deres planer

Annonce