Annonce
Debat

Presset til at præstere. Vi er pinlige, hvis vi ikke er perfekte

Det har jeg tit hørt: "Er du til piger?" og "Hvorfor er du så kedelig?" Hørt, fordi jeg ikke ville drikke hjernen ud og snave med en masse tilfældige mennesker. I dag går vores ungdomskultur ud på: Drik, snav og bol. Når vi ikke er til fester, bruger vi tiden på de sociale medier og har nærmest fået ind med modermælken, at livet er perfekt. Du må i hvert fald kun vise det perfekte! Du kan enten vælge at stå på perronen eller stige på toget. Være en del af fællesskabet, eller blive set anderledes på! Jeg finder det faktisk en smule stødende, at jeg skal blive spurgt, om jeg er til piger - ikke fordi jeg har noget imod homoseksuelle, overhovedet - men at få at vide, at folk tænker, at fordi du ikke vil snave med en dreng, må du være til piger. Jeg tænker og mener bare, at der er en masse “in between steps”. Vi er jo ikke alle lige fremme i skoene.

Personligt er jeg nok også lidt konservativ på det punkt, jeg vil helst gerne vente på “the one and only”. Eller i hvert fald bare kende personen. Ikke for at være hellig eller noget, jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har været fuld, og jeg har lavet noget lort. Men det, som mange ikke ve,d er, at jeg kun gjorde det, fordi jeg var i en rigtig dårlig periode i mit liv, kæmpede med en masse problemer. Så grunden til, at jeg egentlig blev fuld, var, fordi jeg ville vise alle, at jeg havde det “ih og åh, så godt” og at jeg havde ingen problemer. På det tidspunkt havde jeg også brug for, at der var nogle, der ville lytte til mig, og jeg følte, at den eneste måde, jeg fik et talerør var ved at være en del af centrum til festerne. Egentlig havde jeg bare brug for nogle til at lytte og støtte mig. Men fortryder jeg det nu? I dén grad, og jeg vil også sige, at efter det, som er sket, er jeg begyndt at lytte til mig selv. Jeg drikker ikke; hvis jeg gør, så smager jeg hos folk - og det synes de er meget besynderligt, når jeg så tager med til fester. Men jeg kan mærke i mig selv, at det er bedre. Jeg har oplevet det, jeg har brug for - for nu. Det kan være, der kommer en dag, hvor jeg får lyst igen?

Udover det mener jeg også, at vi unge har en tendens til ikke at bryde tabuerne. Jeg tror, at mange tænker, at vi er generation, der bryder alle tabuer - det kan jeg så sige, at det er vi ikke. Jeg synes, det noget af det mest pinlige, når man skal have seksualundervisning, men også bare noget så simpelt som at fortælle mine venner, hvad der presser mig. Vi synes, det er flovt. Nu til dags vil vi ikke engang gå i bad efter idræt, fordi vi er blevet så kropsforskrækkede. På de sociale medier fylder perfekte kroppe: Flade maver, tynde ben og en fitness røv. Hvad med alle os andre? Alle os med lidt ekstra på sidebenene - hører vi bare ikke til - eller hvordan? Er vi en skændsel for de sociale medier? Får vi færre likes, fordi vi ser mindre godt ud?

Som mange nok har hørt i medierne, er de unge nu til dags presset til at præstere. Præstationsangst. Igen en ting, vi ikke snakker om ung til ung. Vi står op og tager et filter på, som kun fremhæver det gode. Når vi så kommer hjem, kan vi fjerne filteret og lade følelserne få frit spil. Stress, tårer og snot. Vi føler, at alle har forventninger til os. Familien, venner og staten. Men egentlig er det nok mest os selv? Vi er alle blevet til 12-tals elever, og hvis man får 7, er helvede løs! Man føler sig mindre værd og dårlig. Hvilket jo er helt absurd; 7 er helt okay - og det skal vi unge lære. Hvis du får 7, har du stadig en fremtid! Rolig! Vi skal huske at stoppe op og sige til os selv “Vi er gode nok”. Vi er gode nok, og vi skal turde være os selv. Turde stå ved vores fejl og mangler, fordi det er dem, der gør os unikke. Husk at se det gode i dig selv og andre. Hvor dejlig ville verden ikke være, hvis vi så det gode i alle? Hvis vi så det gode i dem, der er anderledes end os selv.

Annonce
Sofie Voldby Olesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden inden anke

Læserbrev: Så kom afgørelsen fra Klagenævnet, og Klagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag med den mindst mulige margin med stemmerne tre mod to. Fakkegrav Badehotel nedbrændte for syv år siden, og et ønske om at opføre boliger på stedet har været igennem flere instanser. Politikerne i Hedensted Kommune gav tilladelse til, at der kunne opføres boliger på stedet, og den beslutning bakkede vi op om i Stouby og Omegns Lokalråd. En dispensation, der lå lige til højrebenet, for hvem kunne byggeriet genere, og den største del af byggeriet, Pakhuset, havde i forvejen været ombygget til ejerlejligheder. Endvidere bliver der uændret adgang for offentligheden til at benytte den private parkeringsplads på Fakkegravgrunden, hvorfra der er en sti ned til den fineste badestrand. Imidlertid fandt lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig kaldet til at indklage kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at Kystdirektoratet havde givet en dispensation, og dette igangsatte en proces, der er årsag til, at hotellet på syvende år henligger som en brandtomt, der skæmmer vores flotte naturområde ved Vejle Fjord. DN er høringsberettiget, men Stouby og Omegns Lokalråd, der repræsenterer hele Stouby-området, har ingen høringsret, selv om vi vel er de nærmeste til at blive spurgt. Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har. Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden og drøftet kommunens tilladelse med politikerne, lokalrådet og bygherren for at afsøge et kompromis, inden man indklagede afgørelsen. Jeg fornemmer, at lokalforeningen i DN gerne ville have været denne sag foruden, men der er ingen vej tilbage, efter at formanden for DN har udtalt, at hun helt bakker op om lokalafdelingens beslutning. Visuelt vil et byggeri af boliger på Fakkegravgrunden ikke ændre noget i forhold til de nu nedbrændte bygninger, idet der er lagt op til, at boligerne opføres på eksisterende sokkel, og man kan undre sig over, at den ene by efter den anden kan få dispensation til at bygge højhuse langs havne, der er til gene for naboer. Som formand for lokalrådet og som lokal turistguide møder jeg rigtig mange borgere og turister, der er meget forundrede over, at Fakkegrav fortsat ligger som en ruin. Når jeg er ude ved Træskohage Fyr med turister i Salatfadet (traktortrukkket persontransportvogn), er der et stort ønske om at se ruinen, og jeg kører gerne forbi Fakkegrav med fortællingen om, hvorfor Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Annonce