Annonce
Danmark

Afgift på bæreposer og engangsservice tredobles i finanslov

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Fremover kan det være en god idé at huske sin egen pose, når man er ude at handle, da prisen ventes at stige.

Det ventes fremover at blive dyrere at købe en plastik- eller papirpose til sine varer, når man er ude at handle.

Som en del af finansloven for næste år bliver afgiften på bæreposer af plast og papir nemlig tredoblet for at bidrage til finansieringen af velfærden.

Det er regeringen enig med støttepartierne og Alternativet om ifølge finansloven, der blev præsenteret sent mandag aften, og som vil blive stemt igennem senere på måneden.

I dag er afgiften på bæreposer af plastik 22 kroner per kilo, men den afgift står til at blive tredoblet. Det er ikke reguleret siden 1998.

Prisen på en bærepose ventes at stige med en krone, og engangsservice står til at stige 30 procent.

Interesseorganisationen Plastikindustrien er modstander af af tredoblingen.

- Det er stærkt unødvendigt og drastisk at tredoble bæreposeafgiften, siger direktør Thomas Drustrup fra Plastikindustrien i en pressemeddelelse.

Det vurderes at kunne nedbringe forbruget af bæreposer med i alt knap 40 procent ifølge aftaleteksten, og det ventes at kunne nedbringe mængden af affald.

Det ventes på sigt at give 205 millioner kroner til statskassen årligt.

Konkret skønnes nedbringelsen af affald med en stor usikkerhed at udgøre cirka 6000 ton.

Desuden skal det undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres for at fremme brugen af bionedbrydeligt materiale.

Allerede i august meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at hun ville fordoble afgifterne. Samtidig meldte hun ud, at regeringen vil forbyde udleveringen af gratis bæreposer.

Derudover stiger en række andre afgifter også med finansloven for næste år. Det gælder eksempelvis afgifter på råstofmaterialer, tinglysning af bolig, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage.

Aftalepartierne bag finansloven vil også fjerne en skattefinte ved forældrekøb og stramme reglerne for leasing af firmabiler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce