Annonce
Erhverv

Priskrigen fortsætter: Arlas inderkreds foreslog højere mælkepris

Flere Arla-landmænd ønsker en højere mælkepris fra deres eget selskab. Repræsentantskabsmedlemmer mener dog, at en oprørsgruppe udefra løber med for meget af opmærksomheden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun oprørere, som ønsker en højere pris på deres mælk hos Arla. Medlemmer af repræsentantskabet har længe arbejdet for en bedre mælkepris fra deres eget selskab.

Mælkebønder: Andelsselskabet Arla, som ejes af knap 10.000 landmænd i syv lande, er en velsmurt pengemaskine. Årsresultatet for mejerigiganten i 2020 endte således på 2,5 milliarder kroner trods et hårdt corona-år. I alt lyder egenkapitalen på 19,6 milliarder kroner.

Samtidig fylder mælkebønder en tredjedel af konkurstallene de seneste 10 år herhjemme. Og flere producenter har kontaktet Avisen Danmark for at gøre opmærksom på, at mange landmænd har svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

Det gik heller ikke stille for sig, da Arla holdt et lukket repræsentantskabsmøde i denne uge, hvor der blev stemt om en efterbetaling til ejerne. Bestyrelsens eget forslag om en bonus på 13 øre gik igennem med et flertal. Dermed er 1,97 milliarder kroner på vej ud til andelshaverne.

Det var ifølge tre medlemmer fra repræsentantskabet ikke nok. De krævede to øre mere, og det bud var kun tre stemmer fra at blive vedtaget. Flere kilder fortæller til Avisen Danmark, at afstemningen aldrig er set tættere.

Annonce

Inderkreds ønsker mere

Fredag skrev Avisen Danmark, at en oprørsgruppe med 1000 medlemmer i Facebook-gruppen ”Bedre mælkeafregning ved Arla” stod bag forslaget på i alt 15 øre. Men det var tre medlemmer fra repræsentantskabet, der stod bag det, som var til afstemning. Til gengæld har oprørsgruppen arbejdet for samme vilkår. Det skal også nævnes, at forslaget på to øre ekstra var slået sammen med et identisk forslag fra svenske repræsentantskabsmedlemmer.


Man er nødt til at følge demokratiets regler, og vi er så trætte af, at den gruppe får opmærksomheden.

Sten Caspersen, repræsentantskabsmedlem i Arla


Bønderne ønsker altså det samme, men repræsentantskabsmedlem Sten Caspersen er godt træt af det mudrede billede omkring afstemningen.

- Oprørsgruppen har intet at gøre med vores forslag, ingen af os er medlem af den gruppe. Det forslag, der var til afstemning, kommer fra Jesper Bang, Claus Nissen (to andre medlemmer af repræsentantskabet, red.) og mig, og det har vi arbejdet med i lang tid, siger Sten Caspersen.

Værd at vide om Arla

  1. Arla Foods er et andelsselskab, som ejes af 9406 mælkeproducenter i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg. I Danmark er der 2357 ejere.
  2. I coronaåret 2020 endte overskuddet på 2,5 milliarder kroner. Det giver en egenkapital på 19,6 milliarder kroner.
  3. Aconto-mælkeprisen fra Arla har historisk set ligget stabilt de senere år. I februar lyder den på 244,9 øre pr. kg konventionel mælk og 305,5 øre pr. kg økologisk mælk. Arla kunne dog tirsdag afsløre, at prisen stiger med 3,7 øre for både konventionel og økologisk mælk fra marts.

Landmanden forklarer, at de inden afstemningen var lykkedes med at vinde de tre stemmer over. Men at han mener, at presset fra gruppen var med til at ændre resultatet.

- Man er nødt til at følge demokratiets regler, og vi er så trætte af, at den gruppe får opmærksomheden, for vi har kunnet se i nøgletallene, at der var plads til at betale lidt ekstra til os. Og hvis vi havde fået lov til at arbejde i fred, så havde vi måske fået de 15 øre, siger landmanden med stor frustration i stemmen.

Annonce

Arla tager kritik alvorligt

Arla har været tilbageholdende med at kommentere kritikken fra oprørsgruppen, der udover flere penge for mælken også ønsker en helt ny ejerstruktur i andelsselskabet. Arlas ledelse forholder sig fortsat tavs, men henviser til Arla-bestyrelsesmedlem Steen Nørgaard Madsen. Han er formand for gruppen af danske Arla-landmænd.

- Det er helt fair, at alle ikke er enige i den måde, vi gør tingene på i Arla. Men man skal huske på, at Arla er ejet af mælkeproducenterne, og de er selv med til at vælge os, der sidder i bestyrelsen og repræsentantskabet, siger Steen Nørgaard Madsen og tilføjer:

- Og vi er allerede i gang med at udarbejde en ny ejerstrategi, og i den forbindelse kommer vi ud og spørger alle medlemmer, hvad de godt kunne tænke sig at få lavet om. Og det vil vi lytte til.

Der var flere forslag om en højere efterbetaling, hvorfor er det ikke muligt at imødekomme dem, når resultatet for 2020 lyder på 2,5 milliarder kroner?

- Vores forslag på 13 øre i efterbetaling er jo ikke taget ud af den blå luft. Det er bestemt ud fra nøje overvejelser i forhold til vores kreditværdighed, vores konsolideringspolitik og af hensyn til at aflønne vores ejere, som er os selv. Og 13 øre er faktisk et højt tal.

Steen Nørgaard Madsen understreger, at det er en diskussion, der er hvert år på repræsentantskabsmødet:

3 korte om forslag til højere pris

  1. På Arlas lukkede repræsentantskabsmøde denne uge var flere forslag til en højere efterbetaling på bordet.
  2. Arlas bestyrelses eget forslag om at efterbetale 13 øre pr. kg mælk til ejerne endte dog med at blive vedtaget. Det betyder godt 120.000 kroner i snit pr. ejer.
  3. Sideløbende har en oprørsgruppe på Facebook med 1000 medlemmer forsøgt at påvirke dagsordenen. Det mener de, er lykkedes, da repræsentantskabsmedlemmers forslag på 2 øre ekstra kun var tre stemmer fra at blive vedtaget. Medlemmerne bag forslaget mener til gengæld, at oprørsgruppen tager for meget af æren og går uden om de demokratiske spilleregler.

- Nogen kan godt se sig selv med en højere efterbetaling og knap så godt konsolideret, mens andre har det omvendt. Og vi havde en rigtig god diskussion omkring beløbet i over en time. Men det er altså ikke fordi, vi bare er nogle nikkedukker, for jeg tror ikke, der foregår så kvalificerede diskussioner om resultatdisponeringen blandt ejerne, som der gør hos os.

Arla-bestyrelsen vil på de kommende kredsmøder invitere ejerne til at fortsætte diskussionen om efterbetaling. Arlas folkevalgte system skulle oprindeligt have været på valg til foråret, men er grundet corona udskudt til 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce