Annonce
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Torsdag eftermiddag havde medarbejdere fra den lokale afdeling af det private hjemmeplejefirma Kære Pleje indkaldt til demonstration foran Fredericia Rådhus. Primært kolleger, men også en del borgere mødte op for at udtrykke utilfredshed med, at de cirka 500 borgere, der har valgt privat pleje, fra februar skal have serviceres af et nyt firma. Foto: Yilmaz Polat
Torsdag klokken 14 deltog en del medarbejdere fra Kære Pleje samt borgere i demonstration foran rådhuset.

Fredericia: Megafonen kunne have brugt ekstra decibel, men budskabet fra arrangørerne af en demonstration foran Fredericia Rådhus torsdag klokken 14 blev hørt.

Medarbejdere fra Kære Pleje havde arrangeret demonstrationen. De er ikke tilfredse med, at firmaet fra 1. februar 2020 ikke skal levere privat hjemmepleje i Fredericia Kommune. Det nye firma Sundhedsplejen ApS vandt et udbud med en pris, som hverken Kære Pleje eller den anden nuværende private leverandør Svane Pleje kan matche.

- Hvad koster en kommunal hjemmeplejer?

Spørgsmålet blev afsendt af flere, blandt andre en af medarrangørerne, Tina Oldenborg.

Kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe gentog, hvad også visitationschef Hanne Rasmussen tidligere havde svaret på samme spørgsmål: - Det bliver der regnet på i øjeblikket.

Dog kunne ikke alle deltagere høre kommunaldirektørens svar på grund af den dårlige lyd, så Tina Oldenborg gentog det:

- Vi får hende ikke til at slynge et tal ud.

Annonce
Tina Oldenborg, en af to social- og sundhedshjælpere fra Kære Pleje, der torsdag arrangerede en demonstration foran Fredericia Rådhus, var meget glad for fremmødet. Både de, der bakkede op, og de embedsfolk, der lyttede og kom med svar. Foto: Yilmaz Polat

I er talerør

Gennem en lille time blev spørgsmål rejst, og svar forsøgt givet. Kate Stampe tog blandt andet ordet og gjorde klart, at hun ikke kom fra Kære Pleje.

Hun mener, at kommunen og politikerne er talerør over for såvel Kommunernes Landsforening og regeringen i forhold til at sige, at nok er udbud i forhold til private aktører på plejeområdet lovbestemt, men der skal ændres på det.

- Jeg er her, fordi jeg kender nogle fra Kære Pleje, og jeg kender nogle borgere, for hvem det er vigtigt at vide, hvem det er, der kommer i deres hjem hver dag, sagde Kate Stampe til Fredericia Dagblad, da demonstrationen var ved at ebbe ud.

Flere af tilhørerne snakkede med hinanden om, at de var glade for deres erfaringer med Kære Pleje, og at de følte, deres frie valg er taget fra dem, når de ikke fra februar kan vælge Kære Pleje.

Håber udbuddet går om

Til sidst takkede Tina Oldenborg for det store fremmøde til såvel borgere som Kære Pleje-kolleger, der også var kommet fra Vejle og Kolding.

- Jeg synes stadig, at vi mangler svar, men jeg er glad for, at de kom herud og hørte på os - det er dejligt, sagde Tina Oldenborg til Fredericia Dagblad.

Hvad håber du, at der kommer ud af demonstrationen?

- Jeg håber, at de lader udbuddet gå om, og at de har lyttet til os, lød det fra hende, inden hun fik et stort kram af sin chef, Mirela Tanovic, adm. direktør for Kære Pleje.

Den lokale afdeling af Kære Pleje har 60 medarbejdere og servicerer 300 borgere.

Visiationschef i Fredericia Kommune, Hanne Rasmussen, forklarede blandt andet, at kommunen stadig regner på tallene, inden der bliver skrevet kontrakt under med den nye private aktør inden for plejeområdet i Fredericia. - Jeg håber, at I har bemærket, at der ikke er skrevet nogen kontrakt under endnu, sagde hun blandt andet til demonstranterne. Foto: Yilmaz Polat
Fra Fredericia Kommune var flere embedsfolk mødt frem til demonstrationen torsdag eftermiddag. Fra venstre Tommy Abildgaard, økonomi- og personalechef; Henrik Melchior Olsen, chefjurist; visitationschef Hanne Rasmussen og kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. Foto: Yilmaz Polat
Flere tog ordet, da der torsdag var demonstration foran Fredericia Rådhus. Foto: Yilmaz Polat
Blandt andre kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe deltog, da der torsdag var demonstration foran Fredericia Rådhus. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce