Annonce
Fredericia

Lokalt konsulentfirma mangedobler sit overskud: Vil udvide kraftigt

I januar 2016 modtog direktør i Process Engineering Poul B. Jakobsen årets erhvervspris fra Business Fredericia. Virksomheden har siden været i stor vækst og har fire gange modtaget Børsens gazelle-pris. Process Engineering har netop afleveret årsregnskab med millionoverskud. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Generel vækst, store opgaver og flere ansatte giver millionoverskud hos Process Engineering.

Fredericia: Konsulentvirksomheden Process Engineering har haft et forrygende 2018. Ifølge regnskabet, som er blevet offentliggjort hos Erhvervstyrelsen for nylig, fik virksomheden et overskud på 13,2 millioner kroner før skat.

Det er en væsentlig stigning siden året før, hvor overskuddet blev på 2,9 millioner kroner før skat. Årsagen er en generel vækst, der blandt andet førte til, at virksomheden i 2018 nåede sit mål om 100 ansatte, fortæller direktør i Process Engineering Poul B Jakobsen.

- Vi ligger lidt over vores mål om have 10 procent i overskud af omsætningen. Det er en generel travlhed i branchen. Vi har haft så travlt, at vi i perioder har haft underleverandører fra blandt andet Cowi og Niras inde, så vi har været 130-135 mand, forklarer direktøren.

Process Engineering har specialiseret sig i konsulentarbejde inden for procesindustrien og har blandt andet Arla, Dupont og Carlsberg som kunder. Flere års fokus på specialiseringen betyder nu, at ikke bare kunderne, men også andre rådgivende ingeniørvirksomheder er ved at få øjnene op for procesindustrien som arbejdsfelt, mener Poul B. Jakobsen.

- Jeg kan læse ud af de store rådgivningsvirksomheders strategier - hos blandt andet Niras - at de også vil kigge på procesindustrien, fortæller han.

Proces Engineering holder sig helt ude af bygge- og anlægsbranchen.

Vores strategi er, at ved udgangen af 2023 skal vi være 300 ansatte. 200 i indland og 100 i udland. Vi har fået momsnummer i Norge. Det er et af vores store sats.

Poul B. Jakobsen

300 ansatte i 2023

Fremadrettet vil Process Engineering udvide internationalt. I forvejen er virksomheden til stede i Norge, hvor man har haft flere store opgaver.

- Vores strategi er, at ved udgangen af 2023 skal vi være 300 ansatte. 200 i indland og 100 i udland. Vi har fået momsnummer i Norge. Det er et af vores store sats, forklarer direktøren.

En andet satsning er Irland, hvor virksomheden er i dialog med en række interessenter. Efter mælkekvoterne blev givet fri, har Irland skruet voldsomt op for mælkeproduktionen, og det giver flere opgaver i mejeriindustrien, som Process Engineering gerne vil byde ind på.

- Uanset hvordan det ender med Brexit - hvis man skal ind i et engelsktalende land, er Irland valget. Her er der mejeriindustri, farmaceutindustri og dataindustri, så Irland minder meget om os, fortæller Poul B. Jakobsen.

Tæt på kunder og ansatte

I Danmark har Process Engineering ud over Fredericia kontorer i Aalborg, Aarhus, Glostrup og Sorø. Her i landet vil virksomheden satse på at gå mere ind i farmaceutindustrien - specielt i Københavnområdet. Det bliver Sorø-kontoret, som skal tage sig af det.

- Vi har kontorer over hele landet, for det er en kombination af, at vi gerne vil være tæt på vores kunder og være tæt på de ressourcer, vi skal trække på. Det er vigtigt for os at have de rette kompetencer blandt vores ansatte. De er vores vigtigste ressource, siger han.

Det er også årsagen til, at Process Engineering deltager i "Great place to work", som hvert år laver en liste over de bedste arbejdspladser. Data herfra kan virksomhederne bruge til at forbedre forholdene for de ansatte. Det har Process Engineering gjort brug af.

- Det viste sig, der var nogle fysiske udfordringer på to af vores kontorer, så derfor har vi flyttet kontorerne, siger Poul B. Jakobsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Læserbrev

Skovejer i replik: Ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke

Læserbrev: Karsten Enggaard har et svar i Fredericia Dagblad 16. september ("Her er svar på spørgsmålene, Rolf Jensen") til mit indlæg tidligere. Træer udpeget til naturligt henfald er ganske rigtigt ikke nyt, men jeg kan huske Enggaard sige, at de 10 veterantræer var opfundet til lejligheden; og Enggard må stadig gerne svare på, hvor meget skovbrug DN regner med, der er tilbage med fem veterantræer pr. ha. Enggaard sammenligner mængden af dødt ved i "gennemsnitlig skov" og "naturlig løvskov". Det duer ikke i den her fredning. Må vi få en sammenligning mellem ekstensivt drevet løvskov, som DN selv kalder området, og naturlig løvskov? Så er ligheden vist mere slående end forskellen! Gøgeurten lader vi være; vi kommer for langt ud, hvis Enggaard skal gøre rede for, hvilke gøgeurter han er ligeglad med risikerer at forsvinde i en mørk skov. Mit købsforslag var en hentydning til, at ingen vil købe skoven, fordi ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke! Enggaard bruger udtrykket "i al fremtid" for et stabilt fredningsforslag, men med de ubegrænsede beføjelser over hele skoven, Fredericia Kommune skal have ifølge fredningsforslaget, er der intet, der ikke kan ændres på; Fredericia Kommune kan gøre lige, hvad der passer dem, bestemme hvad der passer dem... Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur.

Fredericia

Sagen om cirkelbroen er afsluttet: Kommunen indgår forlig og betaler en del af udgiften

Annonce